Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
paa Hj ertet.« -,«’—«»5uliuei’ blev endnu mere forvirretz
endelig sagde han forlegen: ,,Ieg vilde just-« —-
·,,Nei, De vilde skee; ryk jeg stod en er Minut i
den aabne Der, for at lægge Mærke til Dem.
Ikke et Ord sagde De Men derfor skal De nu
ogsaa straffesz· thi nu vil jeg just kjosre med, og
ikke ladeHerrerne et Øieblikalene.« I det samme
satte hun et faa fælsomt fortrydeligt Ansigt op, at
Faderen maatte lee, og Ju»li«u«s var tvivlraadig,
om han skulde tage hendes Vrede for Alv«or»elle r
Skjemt. ,,Godt",» sagde endeligRitcoz s,,tnen vi
ville holde os skadeslnse» Vi tage til Gjengjoeld
vor Ven kHeissenheimer med,» hvor ubehageligt det »
end vil være ham, at blive banket op saa tidligt-
Men lader·sos nu spise Frokost,»min Datter.« —
»Alter færdigt, min Hr. Fader«,’ svarede hun;
,,kun en Kop endnu maa jeg beseegez thi at vi
saa tidligt skulde faae Fremmede, kunde jeg ikke
formode.» Derpaa hoppede hun ud af Døren til
det tredie Værelse, hvor’ Bordet var serveret til
Frokosten Hun bragte endnu en Kop til Julius,
og satte sig da i Sophaenz Herrerne fattet sig ved
Siden af denne paa Stole. - -
Nu vandt Inlius først Tid og Fatning til
at betragte den muntre Nina. . Hun bar en let
hvid Morgendrcigt, hvis sine, luftige Stof paa en »
Maade bebudede den lumre Sommerdag«, der var
i Vente. ·Et’s( farvet Terklæde, som hun løst
havde knyttet om den ranke Hals, gav hende et
livligt Udseende og dannede en passende Overgang« .
fra det hvide Gevandt til ’’’’det merkebrune Haar,
som deelte sig paa Panden i en fri og let krummet :
Bue,’’ ogti -pndige". Lokker bølgede ned over Kin-
derne og .Nakken.
megett Munterhed kunde pinte sig med den Sjæl,
der skraa ede ham imøde fra hendes skjønne Øine
Det blev ham vanskeligt at indlede en Sam-
talez endelig overvaitdt han sin indre Undseel se og
sagde:
dentlig gjort mig ’meget" lykkeligt» — »Hvorledes
deri-« spurgte hun-;4 og syntes noget overrasket. ———«—
umiddelbart efter at have sunget·
Hun-saae venlig, ja næsten»»
skjelmsk ud, og Iulitts begreb ikke , hvorledes saa -
,,De har i Gaae endnu sildig ogsuformo- «
» 154
»Ieg horte Dem endnu synge efter Midttat og
synge saaledes-« — »Det er ikke muligt-C faldt
hun ind z »jeg har slet ikke sunget i Gaar.« —
,,Det vilde jeg ogsaa have mig frabeder-l, sagde
Faderen temmelig fortrydelig; »thi saadan en Ram-
sylbgen er meget skadelig for Stemmen. Vi ere
ikke Nattergalez for os er det spassendesat hvile
om Natten.« ———— ,,Ieg veed i Sandhed ikkeshell«erl’,
tog Datteren Qrdet igjen, »at jeg har sunget en
eneste Tone.» —- ,,O negt det kun ikke-i, sagde
Julius levende-, -«,,jeg har hørt det altfor tydeligt.
Fra hiint Værelse. "koln-Musiken, og jeg saae ogsaa,
tilgiv, at jeg beretter det saa dristigt, jeg saae
ogsaa siden en Dame i- en hvid Dragt troede hen-’
til det aab"ne«Vindue." .-—— ,,Det er jo ganske ufor-
nuftigt««, udbrod Capelmesteren heftigt. ’,,Natte-
luften er dræbende for Stemmen," og navnlig saa
Det kan ikke
have været miit Datter.» —- ,,S"aa begriber jeg
det ikke-i, sagde Iulius forbavsetz »thi taget Feil
har jegi Sandhed ikke. Ieg horte den skjanneste
Sopranstemme, og saae umiddelbart derefter en
ssqvkndeag Skikkelse-, som vende sig hccksvr ud af
Vinduet, og derpaa’ gik gjennem Ealle Slicerelserne»
Nina havde imidlertid atter begyndt at smile , og
saae meget skjelmsk ud. Pludseligszudbred hun:
,,De er en Aandeseerz gaae Deres Veiz jeg vil
ikke have nogetpmed Dem at bestille.« —7—s Derpaa
sang hun med et hurtigt, reent og selvklartStace
rato en diatonisk sSFala opad, og en chromatisk
nedad paa den ziirlige italienske NStavelseNok
’hvorhos hiin gjorde– en benegtende Bevægelse med
’Munter sprang hun’ daop af·
Sophaen og hoppede til Vinduet. » ,,.Der er Vog-
nenl« raabte hun fornosietz »nu hurtigt ud paa
.· Hvor
gloeder jeg mig-— til at see det igjenl" Distnnti .
. En brillant ""Cadenc«e
mazza vore sluttede dette rhapsodiske Anfald af
Shagelyst«— Hun« kastede sit Shavlom«s»sing«·sog
hoppede saa rask ned ad Trapperne, at Inlilts
neppe varsi Stand til at feslge— hendes Han hjalp
begge Hænderne-
Landet; det er dog? egentlig mit Hjem.’’
palpiti, rii tante peneei»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
