Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redigeret, « i? Forening med nogle Kunstvenner, s
A « A.S"P." V»keeg"gsrcca.
Ns— 13.
See-Dagen den Ziki Iis-? April
« v 1836»
I n l in ex.
En mnsikalfk Rovelle af- L. Rellstad.
·« (Fortsat) ’
De havde nn i nogen Tids gjennemkeydset .Dyke- S
shavens Gang-» og fandt endelig, at..det vilde’ være
rigtigt » at gaae hjem. « Heiosenheimer havde endnu
forsogt yat sige Meget til Julins’s« Beroligelfez
men i sit’ ijerte var han dog selv overbeviist om, ’
at Rinaxknn ved« en -fnldstaendig Omvendelse og
en’ fuldkogrnmens Gjenfodelse yaf sit ··cm»ndelxi»ge·’ Væsen .
kunde komme··stil den Hos-ide, som hnn nødvendigt
maatte have naaet, for at tilfredsstille en Kjoerlige
hed, som den Julins felte.
Under disse Betragtninger var man kommen
til Capelmesterens Hans Det var allerede silde
og stillez Luften trykkede lnmmertz nu og da blin-
kede enkelte Lyn, og Tordenen mumlede rædsomt
sagte derimiellem.s
. Men uvilkaarligt stode dog begge-vore Spad-
s ’seregdengere tstille foran Ninas Bolig, og saae der-
pop. ’Deres’ Stemning var. ved Retten og det op-
Ltraekkende Uveir bleven besynderlig fpoendn »
! I Dattjraengte pludselig.t «—faa·" blide Toner gjen-
« nem den hoitidelige Rat, at Julins drastud i ;«
hede Taarer tog Fyeisssenheimer for-Hans et; lyttede til: ’
T,,Fyv"em Ter! denne· Sang-erinede? "—-——»———« Det kan ikke (
være Rina57——k— og dogssynes Tonerne at komme Y
frahendesss Boligl ""-——« V-en·, sveed ’De Intet der-—- ;
omi-i —-"—t.—-—— -’,,Rei,xsv"are"de anlins heftigz. ,",Tmenp jeg
smaa erfare-s- det« Allerede engang tilforn har denne
Sang traexngt’ ind i- min inderste Sjæl, og kun
ved den er min Kjærlighed til Nina bleven saa
heftigz tye jeg holde hende soe den sjatfatde
,Sangerinde. Nu, da«jegzkjender»»hende, veed jeg
knnaltfor vel, at » det ikke kan veere hende.« ——k—
,,Men hvem er .s det desl-» spurgte Fyeissenheimerz
,,sknlde detveere i Etagen ovenover?, —- Det maa
jeg erfarel.———— Veed Nan da noget. derafx« —————
,,Fyu.n paastaaet deri-, sagde Julins hastigt ,,dog
har hun i Begyndelsen drillet mig med sat ville
fortie detz og da jeg i to Maaneder Intet horte,
opgav jeg mine Undersøgelserz ; Men nu maa jeg
vide det-. eller jeg vilikkespcleva’ Kun den Sjæl,
som toner ud af.» denne Stemme, » formaaer jeg
at elske !-" ’ ——’——» »·,,Hosr i·»« , hviskede ·»Heissenheimer,
,,-———··- hvor Tonerne svulmel —k—— For Himlens Skyld
stillel —T—— · En -—Harmszonika-Klokke toner ikke mere
»-ree»nt,-» aeth»erisk«——7—" hensmeltendel« ———— Ved disse
Ord gik han hen imod Jerndarri»eren,. hvormed
Promenaden var-indhegnet, og stottede sig paa en
Steeanille« idet han ufravendt sknedeop til Vin-
due-t, hvorfra Tonerne syntes-at komme-, Julius
lænede -·sig,»bevaeg«e»t af Længsels jog Kjærligheds smerte-
lige Folelser, ktil Linden, hvorhanszallerede eengang
for havde hort denne Sang. Fyan stod med kors-
lagte l«Arn»rze«kog saae mørkt ned for sig-,,i det han
.»deiede Fyovedet dybt, for at skjule sine frem-bry-
dende Taarer-. »
Stedfe mere henrivende og langselfnldt vug-
gede de fulde, rige Toner sig paa det lette Alt-from-
pagnement af Pianofortet, og syntes paa svævende
nddressdte Vinger at doere den blide Sang gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
