Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»203
« » Dig »Mselvz
,; krænket. !
·,,"·h"»alvt boer hisset, og ikke"·foler sigsaadybt gjen-
«,«,«nemtrcengt· as "tioget»;" som "" af dens Tanke;sssat )
,,"Ver·den’ er « fuld’’ as i Forfængelighed og Synd.
»Dersor««bevar«Dit Hjerte reent,"’ rig-Du vil Ida
«»engaiig’ vandre«iheden ligesaa rolig "szog«tillidsfuld,
eti-om jegs
«",,ker mit Øiein
’Nei kan A—4’ing ikke- mere.· 7
men min Sjæl er klart«
- ’ ,,Din trofaste Fader«
Iiilitis havde ikke loest Brev-et Uden den dybeste
at den forladte Caroliiie i
ikke kunde være lykkelig i den godmodige, men-
»Rorelse. Han stolte vel,
letsindige Italieners og hans Datters Huus-. g-.—.
Eti Beslutning titodiiedes hos ham, som han dog
ikke endnu vidste at gjore sig tyde ig.
Heizssenheimer - syntes at»» gjennemskne’3·hani. ,
Under Maaltidet lod han dog hele Sagen uderort
’og3 talte om «ligegyldige««Tiiig3 men efterBordet
traadte han hen « til Inlitiss, og? sagde: z,Ieg har i’
gjort Dem deelagtig i eti Fortrolighed, som man Z
Jeg seer, at dette
lForhold noesten har gjort »endnti7««stotre —Indtryk s
Fxtvad der imidlertid »
end skalskeezsaa lovlmig, tie-De; hverken» med »
kiiii har skjænket mig alene.
vaie Dem s,’s end Npatt mig;-s
Hensyn til Niiia eller Carolitiez vil foretage noget
afgjørende Skridt, uden iforveien at underrette mig
Uderom « ——-——— Inlitis lovede det. "
Aftenen nærmede sig imidlertid, og’ med den »
den sædvanlige Tid til atbesoge Ricco."« »Med’ en
sel som Følelse begtiv Itilitis sig denne Gang paa
Veien.
onde tknodttgt ham tftethatts« stormettyeO
den forrige Afte"nt;""iid-eels var han-— sikke enig- ’Ttiied
sigselv omk hvorledes han skulde forholde sig imod
«l hende. Han vilde ——"—— saa meget var blevet ham
klart — opgive ethvert alvorligt Forsog paa at
thi ellers soic Dit ofte haardt-« ocioe ;
Hiisk·fpaa«» at Gud aabenbarer sig Vi :
’,,Fi’unften«,’ altsaa erSynd ’imodsdeniogsaa Synd ’
,, imod ham. —- Nu lep v·el," og glensispaldrig«,4 hotid :
-,, her’’4 siges Dig as Din 9 doende Fader-;’ ders«—allerede »
M ’ ’Usor hendes beskedne, oedlek ·"Voesen,
Mørke bedæk- !
" «ka«lde d«et,Ü’h
» see «Caroliiie» troede ind; :
szshan ikke kdenglingstspiirg»tedesl-er Ricro; der: ikke lod
««si·lg see, og sspderved iforskaffede.i"»»ham, hvad han-ellers ».
Isatt hellig havde «onsket,"· Leilighed til- en’tuforstyrrei,
fortrolig Stimtti"l"e «-meds Nina.
sendeliglkas ’sigsiselvssorteelle hamxtL’ atsx hendes Fader »
var indbildt til en Concernhvs Gesatidtetttas
krænkede Foslelset’ I
Duetteriie-,’ fordi sdet altid varham en særdeles ..stor"
Deels vidste han ikke « ret hvorledes Nina : ««Fornotielse tit-« synge med «hende.»
pdriid I
204
vinde h«endezt««hanstolte, athatis Lidenskab kun
Ehldrorte sra et-: Bedrag ved deydre Sandser, som
’endnn "» var blevet-forøget ved MFden Vildfarelse,» hvori
han i Begyndelsen havde veeretU
En inderlig
Medlidenhed med Carolineo’ Stilling, Hoiagtelse
" kog - saa den
.5;i"enrykkelse,’ hendes’ Stemnies -. Trylletone havde
vakt » Alt-forenede sig-fort’’ at drage hansiHjerte
Ihen til dennes blide-Pige, Tider-ikke -tidmoerkede sig
! ved- sY’nde,-eller noget andet ydre Fortrim end-det,
som bly Qvindelighed··«·«««gav. Kunde .«hati, end ikke
an stlte for hende, Kjærlighed, saa
fandt han —dog,"
at det var«" en varm,·« broder ig
HMgIVMhED sem fyldte ham med en ude-skrive ig «
sFolelse af lykkelig Oio. · » .
Han traadte itid hoo Ricro’s«’ Ninamodtog
ham medk" overordentligVenlighed, og viste intet
Spor- af«» Mismod ««over»« hans Heftighed Dagen
iforveien. - »
Tvertsimofdi’1hiiti syntes-;-’ ved en helst
yndig ’’:Foiekoininetihed«’ ogsaa hos ham saa meget-
sotii ·7-inuligt!-atr· ville · udslette Erindringen tom-den
«forrige Dags-Tvist; «Itilius -desvarede denne Ven-;
1-th-its hans "
lighed » med et noget · adspredt Væsen z «
indre ogydres Sandser vare kun» sparnd·te««paa· at
Saalkedteo« kom det ! sig-; . at
- Denne . . maatte
Da han: sorbleosttim, fosreslog’ hiin ham tit
aceonipagnere hende Uitil nogle Arter-. iEeller synge
nogle Dit-titter med hende. ·1Dette svakte««igj»en». hans
Han bad hende at blive ved
»Men egentlig
«gjo—rd—es«htini·— det. knaszorvved siiie ’Forslag, som
« han vidste him vilde forkaste, at« faae enGrnnd
· Ytil" Strid.«·
· store Diiet as DontJiian mellem Tllnna og Octa-
szvio. Hun sangdesty uden at indvende ikisogettk’ med
Hiiii»« begyndte derfor medVMozarts
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
