Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO
83
høieste Betydning og skabt det,
nernes evig glorvoerdige Fyrster.
Med disse faa Træk søgte jeg at minde om,
hvorledes det sande Liv for Kunsten yttrer sig, og
hvorledes alt Guddommeligt og Helligt tydeligt
» virker og bliver erkjendt i det. Men ikke altid
har dette ædle og ægte Sind vedligeholdt sig.’ Ofte
hardet givet Plads for en næsten almindelig Raa-
hed og Sløvhed hos Gemytterne, og ofte ogsaa-
hvad der næsten er endnu værre, for en fordærvet
som disse Kunst-
og sorkjoelet Legen, der for vort nærværende Øie-
med desto omhyggeligere maa blottes og fremstilles
i sirt sande Skikkelse, da den pryder sig med Kun-
stens ogsz det Skjønnes Skin.’ Denne Aand kan
kun fremstaae der, hvor Sjælene ganske ere ned-
suukne i det Timelige, i Hverdagslivets Forholde-,
ideres snevre Personlighed, hvor de, bortvendte
fra det Evige, have taget den modsatte Retning
efter selvsyg Nydel·se og forfængelig Prunk. Der
er det ei meer Alvor med det Høieste. Kun
Navne og Tegn fra en anden Verden’ ere endnu
blevne tilovers for Ting, der i Virkeligheden ikke
mere ere at finde, og blive vanhelligede,« for at
opvudse det svageste og laveste Skinliv. Kun. om
deres Personlighed er det saadanne falske Prophe-.
ters kolde Egenkjaerlighed at gjøres Indbildskheden
er deres Begeistring; i deres raae Tilbøieligheder,
som de kalde Naturanlæg, troe de at besidde Alt-
hvad Kunstetr kan forlange, uden at tænke paa, at
den Enkelte er Intet uden sit evige Udspring og
den meest levende, sig ganske hengivende Bevidsthed
A om samme.
. Af saadan Jndbildskhed fremstaae nu i Kun-
sten de sal skelig saa kaldte skjønne Aander, der,
som Horazts siger, staaende paa eet Been i tilsyne-
ladende genialsk Flygtighed troe at frembrittge ufor-
gængelige Værker Istedetfor de sande Kunstneres
ædle Anstrengelse broute de med deres Lethed og
rose sig af den medfødte Fortroeffelighed, at,
Men lette
kunne ryste det Skjønne ud af sig
ligesom de selv, blive i Sandhed ogsaa deres
Værker blottede for det indre Lys fra en anden
k-
tom Flitterstads
284
Verden, til hvilket den sande Kunstner har maattet
tilkoempe sigAdgangen part en tornet Vei, med
sin dødelige Naturs hele Anstrengelse. Dette"Væ-
sentlige, som ikke kan tages af den jordiske Ver-
den, ville de erstatte ved Pragt i Ordene, eller
Yppighed i Formerne, eller Glands i Farverne
eller Lesleri i Tonerne, som de efter Godt-
befindende og Vilkaarlighed sammenskrabe og sam-
menfoie til deres Skinbilleder. Derfm den Fræk-
! hed- hvormed de uden Sky drage det meest Op-
høiede’ ned til deres eget snevre Maal og vove
uden Værdighed at udtale, male, forme og synge
det. Paa denne Viis misbruge des de Former,
der kun skulde opbevares for det Helligste og
Høieste, til Udtryk for deres egen Usselhed. Og
uden Tvivl er vel dette det Afskyeligste, naar selv
de høieste Ideer, Livets Ledestjerner, blive kastede
i Støvet og af de Misforstaaende stemplede til
Gemeenhed
blot i og for sig selv uden Gyldighed og blottede
for sand Betydningz men, idet de underskyde
Mængdett det Falske for det Skjønne, tilintetgjøre
de ogsaa desuden den naturlige Modtagelighed, som
man kunde forudsætte, og berøve saaledes Menne-
skeno ganske den Magnet, der endnu», om end i
det Fjerne, kunde angive dem den sande Pol-
Men ligesom den sande Dannede lever i stedse
gemytligt Bekjendtskab med det Skjønne ,· saaledes
erkjender man ret disse Forfalskeres Raal2ed og
hule Væsen i den overflødige Pomp, de pleie at
sammenholde-. De kunne aldrig nok forundre sig,
udraabe, være henrykte, og tilintetgjøre endog al
et sandt og bestndigt Sprogs Kraft for at ophøie
det, der ikke behøvede en saadattOphoielse, hvis
det vardet sande Skjønne. Som ’’’Kunstnere bort-
ødsle de Kunstens ædleste og betydningsfuldeste
Midler, og fornedre disse Midler, der allerede i
og for sig skulde erkjendes for herlige og store, til
barersig let i Digterens svulstige og blomsterrige
« Sprog,’ i Malernes og Billedhuggernes vppigeyog
« søgte Ziirlighed, i Tonekunstnernes overfladiske,
Thi saadanne Drømmebilleder ere ei«
Denne udannede Overflod aaben-’’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
