- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
297-298

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297

utrolig — maaskee har hatt i hiin Nett blot
fuldendt den allerede tidligere begyndte Ned-
skriven.
Det synes virkelig, som om man har troet
det « nødvendigt at indhylle enkelte Begivenheder i
Mozarts Liv i et fabelagtigt Mørke, for ret at
vække Mængdens«Tro paa hans Kunstnerkctldz men
for den med Kunstsands Begavede dehoves vist ikke
saadanne Midler til at vække den høieste Betin-
dring for hans store Skaderkraft. Hans Genie,
som Geniet overhovedet, bliver derfor ikke mindre
eet Gaade. . «
I det nævnte Hefte af Ceeciliaix der, paa
lidt nær, ene omhandlet Don Juan, vil man
ogsaa finde den Plig. 220—21 fremsatte Anskuelse
af Leporellos Characteer destyrket. I det Hele
giver G Weher her flere interessante Oplysninger
med Hensyn til denne Opera, der ere Resultater
af Betragtninger over det Mozartske Original-
haandskrift, hvilket Eieren, Hofraeid A Andres i
Offendrtch a. M , havde laant Weber til Gjen-

nemsyn Blandt Andet bliver det tilstrækkelig godt-

gjort, at Elviras Arie i Es- due, der, som bekjendt,"" ·

er en sildigere af Mozart indlagt Arie, dor følge
efter Leporellos Arie i l)— duk. Det synes ogsaa
psyrhologisk rigtigt, at Elvira, efterat have hørt
Fortællingen om Don Juans froekke Levnet, ud-
trykker sin Smerte mere levende, end det kan skee
i et Reoitatito seacho ), som i denne Operas
oprindelige Form, eller —- som hos os ——— ved en mat
Monol log, eller —- som paa flere andre Steder —-
ved en taus Bortgang De Forandringer, som
Omleegningen af denne Arie vilde gjorte nødvendige
paa vort Theater, vilde vistnok kun fore til det
Bedre. Mern undgik Elviras-intetsigende Monolog
efter Leporellos Arie, ligeledes den Scene,’ hvori,

«) Pag. 125, Anmoerktiingen

") Et’ tert Reritativ Saaledes kaldes de Rect-
tativerz der, uden andet Atrompagnement, end An-
gioelsen af Atrorderne paa Bassetr, forbinde Sang-
» numnternez men hvilke , som oftest, nu ere sorvandlede
til Dialog. Cfr. spag Lis-

298

medens Elvira synger sin Arie, Zerline nu blot
staaer som Tilhørerinde, og Don Juan spadserer
op og ned i Baggrunden, og ærgrer sig oder den
lange Syngen. Men skal Arien sættes hen part
det Sted, hvortil Mozart upaatvivlelig har bestemt
den, da maader gjeres nogle Forandringer i den ’
danske Tert, og, fremfor Alt, det’ tilhørende, saa
fortræffelige Recitativ ikke udelades.

Træk af Geothooeno Mai-)

Beethoven tilbragte aarlig Sommermaauederne «
paa Landet, hvor han helst componerede under den
azurdlaa Himmeltelt. Engang indlogerede han sig
i det romantiske Modlins»g, for ret efter sit Hjerte
at kunne nyde det nuderosterrlgske Schroeiz, det
pittoreske Briel. Der blev altsaa fragtet en Vogn
med fire Heste foe, dec bred octcesset skee med
Last Af
Musikalierz den taarnhoie Maskine satte sig lang-
somt i Bevægelse, og Eiesren af disse Skatte mar-
scherede sjæleglad iforveien.
udenfor Byen, mellem blomstrende, af sagte, kje-

mange Meubler, men med en uhore

Men neppe kommen

lige Vinde bolgettde Kornmarker, under qviddrende
Leerkers Jubelsang, der med deres glade Triller
hilsede den længselfuldt ventede Bitter,
allerede Aandenz Ideer krydsede hverandre, udvikle-

vaagnede

des, bleve ordnede og noterede med Blyant, —
og Vandringens Meed og Maal var aldeles glemt-
Gtrd maa vide,’ hvor vor Mester i den hele lange·
Mellemltid har dreven omz nok, han ankom forst
med inddryoende Dæmring, dryppende af Sved,
bedækket med Stod, hungrig, torstig og udmattet
af Træthed, til sit udkaarne Tusrulum. Men,
Himmel! hvil lket Optrin ventede ham heri Fragt-
manden havde lykkelig fuldendt sitt Sneglefart, og
i to Timer ventet paa Herren, der havde fragtet

«·) Efter ,,Beethovens Studien, herausgegeden von
I. v Seofried.-i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free