Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Storreisen synes at kunne være omtrent den samme hos begge arter, idet det storste exemplar af m. giganteum
var 6 mm. langt, medens Graff angiver de største exemplarer af m. gigas som 7 mm. lange.
Farven er hos M. giganteum brunlig rødviolet (nærmer sig madder-brown), mørkere paa midten, lysere og mer
gul-agtig ud mod kropsranden (fig. 3).
At denne farve, ligesom den efterfølgende arts, skulde være kommen kunstigt fra verten (Antedon celtica), der har
en lignende farve, antager jeg mindre sansynlig, da spiritusen, hvori crinoiderne laa, var ufarvet og syntes ikke at have opløst
noget farvestof.
Med hensyn til sin indre bygning adskiller vor art sig fra M. gigas for det første ved at have et betydelig mer
udviklet svælgrør. Jeg har saaledes maalt længden af svælgrørets muskelbulbus paa horisontalsnit af to omtr. lige store
exemplarer, et af M. giganteum og et af M. gigas. Det förste var 4 mm. langt og muskelbulbusens længde o,y mm. Det sidste
4,25 mm. men med en muskelbulbus af ikke mer end 0,6 mm.s længde, altsaa forholdsvis ikke fuldt 2/:t af det førstes. En
forskjel viser sig ogsaa paa tversnit, idet muskelbulbusen paa M. giganteum er tykkere.
En anden forskjel mellem de 2 arter viser sig 1 fodkjertlernes bygning. Hos M. giganteum er der foruden
den egentlig hagekjertelmasse, hvori hagerne (hoved-, støtte- og bi-hager) ligger, paa indsiden af denne en mægtig gren med
kjertelagtigt væv, der strækker sig indover mod dyrets centrum (tab. II, fig. 1, lik, fig. 10, h. k). I midten af denne masse
er sammenhængende store aabne vacuoler, der staar i forbindelse med det rum, hvori hovedhagen er beliggende, og paa
denne maade altsaa communicerer med overfladen. (Se herom senere vinder den specielle beskrivelse af disse organer).
Lignende gren med kjertelvæv kan knapt spores hos M. gigas, der tindes blot antydning dertil, som neppe lægges
merke til, naar man ikke specielt har sin opmerksomhed henvendt derpaa.
Hageorganerne synes ogsaa i det hele taget at have en svagere udvikling hos M. gigas end hos M. giganteum.
Fra mavens tarmdel udgaar hos M. giganteum ligesom hos M. gigas, blot to tarmgrene, en, der forgrener
sig til den forreste halvpart af kroppen og en, der forgrener sig til den bagerste halvpart. Disse to grene udgaar tæt ved
hinanden lige bag den ringfold, der adskiller den egentlige mave fra tarmdelen (se herom under beskrivelsen af maven).
Vert: Antedon celtica Marenzeller (Sladen)’) funden paa Norske Nordhavsexpedition, ståt. 343. (Nærheden af
Spitzbergen).
Der fandtes forholdsvis meget faa exemplarer (ialt 4) paa den mængde af denne crinoider, der var bragt hjem med
expeditionen.
Disse sad altid paa skiven 1 nærheden af mundaabningen. Arten horer altsaa til de mer fastsiddende myzostomer.
Kompliment ære hanner forefindes, jeg fandt en, siddende under bugen paa et af de storste exemplarer. Dette
er dog vel en mer usædvanlig stilling; sansynlig sidder hannerne her som hos de øvrige arter, hvor jeg har fundet dem,
paa hermaphroditens ryg. Denne hans længde var mellem ’/s og ’/2 af hermaphroditen.
Hannen viste omtrentlig den samme bygning som hermaphroditerne selvfølgelig med undtagelse af kjønsorganerne.
Nervesystemet syntes maaske noget mer udviklet i forhold til størrelsen.
Myzostoma Graffi, n. sp.
Tab. I, fig. i, 2.
Denne art, som jeg har opkaldt efter Prof. L. v. Graft", vor største autoritet paa myzostomernes felt, er, distingveret
ved sin udtungede rand, og ved cirrernes anordning en paa hver tunge.
Det er især heri, den adskiller sig fra M. marginatum, Graff,?) som den forøvrigt i meget synes at ligne. Farven
er ligesom foregaaende arts brunlig rødviolet (madder-brown).
De største exemplarer var optil 4,5 mm. i længde. Kroppen middels tyk, af en rund form, med en hvælvet
rygflade og en gjennemsigtig tynd rand, der som nævnt er udskaaret 1 20 lige tunger, og paa spidsen af hver tunge sidder en
cirre (af cirrer altsaa ogsaa 20). Cirrernes længde kan variere betydelig, eftersom tie er mer eller mindre intrukne. De største
maalte 0,19—0,22 mm. regnet fra roden paa enden af tungerne. Regnes tungerne med, da bliver afstanden altsaa fra cirrernes
spidse til bunden at indbugtningerne mellem tungerne optil 0,40 mm. Rygfladen er ofte furet (sandsynligvis en
virkning at spiritus) og besat med vorter mer og mindre tydelige. Man kan paa spiritusexemplarerne almindelig paa rygfladen se
forhøininger efter hageapparaterne, samt rygge gaaende fra disse til maven, hvis form ligeledes kan skjelnes ved de
fordybninger, der er dannet paa liver side, muligens frembragt ved skrumpning 1 spiritus (tab. I, tig. 1).
Parapodierne sidder nærmere til randen end til midten af bugfladen (altsaa ikke som Graft" angiver for M. margi-
’) Se herom: P. H. Carpenter. Note on the European comatulae. Zool. Anz. B. I >. IV iSSi, p. 520. Endvidere: Dr. E. v. Marenzeller. Die
Coelenteraten, Echinodermen und Wtirmer der k. k. Oester.-Ung. Nordpol Expedition. Denkschr: der Math. Naturw. Classe der k. Akad. der W’issensch.
Wien 1877. Duncan & Sladen: A. Memoir on the Echimodermata of the Arctic sea to the West of Greenland, London 1SS1.
-) Challenger-Myzostomerne 1. c. p. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
