Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IQ
rimeligste forklaring af Beards organer er, at det har været patologiske uregelmæssigheder hos vedkommende individ, som jo
vistnok Beard angiver at have været fuldstændig normalt forøvrigt. Jeg finder i alle tilfælde, at det er en rimeligere
forklaringsgrund end Beards antagelse af, at det skulde være organer, der paa grund af den stadig for sig gaaende degeneration,
hvorpaa han dog ingen beviser har, nu var paa vei til at forsvinde og derfor forekom sporadisk (!).
Den under epidermis liggende cutis finder jeg som Graff bestaaende af et fint retikulært bindevæv, med smaa
aflange kjerner. Det kan variere betydelig i tykkelse og det er dette, der danner papiller, ribber og lignende paa
dorsal-fladen, som f. ex. er fremtrædende hos M. carpenteri (tab. II, fig. 6 dr.). Paa de fleste arter var cutislaget især
betydeligt paa dorsalsiden, som f. ex. hos M. glabrum, hvor det har en iøjnefaldende mægtighed, og hos M. carpenteri,
hvor det danner de ovenomtalte ribber; hos begge disse arter er det paa bugsiden almindelig forholdsvis ubetydeligt,
ligesaa tildels ogsaa hos M. gigas. Hos M. giganteum derimod er det omvendte tilfældet. Her er cutislaget netop
paa bugsiden ganske betydeligt, medens det paa rygsiden er mindre. Disse forhold er dog i de forskjellige dele af legemet
underlagt betydelige variationer, saaledes er cutislaget almindelig betydelig mindre mod kropsranden, saa at det paa
enkelte dele, som f. ex. kropsrandens dorsalside, hos enkelte arter, som carpenteri og giganteum, men ikke glabrum, kan synes
ganske forsvundet, idet hudmuskellaget som nævnt næsten synes beliggende lige under cuticula. I cutislaget paa bugsiden af
M. giganteum har jeg iagttaget unipolare nerveceller, hvis udløbere var rettede ind mod hudmuskellaget; jeg antager dem for at være
i forbindelse med disse staaende celler, sansynlig findes de ogsaa ellers almindelig udbredt, skjønt jeg sjelden har iagttaget dem.
Under cutislaget ligger endelig hudmuskellaget. Dette har betydelig forskjellig udvikling hos de forskjellige arter,
det forekommer mig som det hos de tykkere, mere fastsiddende arter skulde være mer udviklet end hos de tyndere, mer
frit bevægelige; det stemmer ogsaa med Graft", der fandt det betydelig tykkere og bestaaende af flere lag hos M. glabrum
end hos M. cirriferum. Ilos den sidste beskriver han det som bestaaende blot af to lag: Die äussere besteht aus radial
vom Centrum der Scheibe zuni Rande verlaufenden und hier auf die andere Seite ubertretenden Fasern, während die innere
Lage aus parallel zum Körperrande in Form concentrischer Ringen gelegten Fasern zusammengesetzt ist.
Dette kan jeg ikke være enig i; vistnok finder jeg hos M. cirriferum to muskellag, men hverken finder jeg i det
ydre nogen udpræget radiær anordning eller i det indre koncentriske ringe, men finder muskellaget sammensat af et tæt net
af hinanden krydsende, ligéløbende, altsaa ikke ringdannede muskeltraade. Disse er ikke synderlig lange og altid i overfladens
forskjellige dele beliggende i to hinanden næsten lodret skjærende hovedretninger, som dog ikke overalt er den samme. I
midten af bugfladen er saaledes disse retninger en tversgaaende (det yderste lag) og en langsgaaende (det inderste lag);
eftersom man imidlertid bevæger sig ud mod bugskivens rand vil man se, at disse retninger forandres, idet de gaar mer paa skraa,
den ene mer parallelt randen, den anden mer lodret derpaa, men altsaa ikke saaledes at forstaa, at de danner koncentriske
ringe eller radiære fibre.
Hos de arter, der har et mer udviklet hudmuskelsystem som M. glabrum, M. giganteum o. s. v., er forholdet end
mer kompliceret. Muskelfibrene ligger i forskjellige retninger og er end mer indfiltrede mellem hverandre. Det har
forekommet mig, som den paa bugsiden værende bugmuskelmasse (de radiært fra midten mod parapodierne udstraalende musculi
centrales) kunde tildels med sine centrale forlængelser hænge sammen med hudmuskellaget.
De dorso-ventrale muskler gjennem trænger almindelig med sine ender hudmuskellaget og ende i cutislaget.
Nervesystemet.
Historisk Oversigt.
Blandt dem, som mest har udvidet kjendskabet til myzostomernes nervesystem, bor fremst nævnes Lovén, der forst
har beskrevet det1), og efter hvem der ialfald ingen væsentlig tilfoielse er gjort. Denne udmerkede forsker beskriver
det som bestaaende af et langagtig ganglion beliggende under tarmkanalens midtere del, og hvorfra idetmindste 13 grene
J) S. Lovén: Archiv f. Naturg. VIII Jahrg. Bd. i. 1842 p. 306—314.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
