Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gangliecellerne, siger han, er store og faa i antal, de har en stor kjerne med »deeply staining nucleolus. »They
posses an undetermined number of processes which end in nerve fibres . Endvidere, mener han, de skulde væsentlig være
knyttede til de steder, hvorilra nerver og isærdeleshed større nerver afgaar, og at man saaledes skulde se spor til en række
af ganglier, som imidlertid ved degeneration skulde have tabt deres oprindelige adskilte beliggenhed. Med hensyn til
nervernes antal slutter han sig til Graff, vil imidlertid bestride dennes svælgring, da det aldeles ikke har lykkedes ham at
finde den. If such a collar existed and specially if it had the form and relative size figured by Graff it could hardly escape
being seen in sections.*:
1 sit sidste arbeide over Challenger-myzostomerne’) gaar Graff ikke nærmere ind paa nervesystemet, han blot
gjentager, hvad han har sagt i sit tidligere arbeide.
Saa langt er altsaa vort kjendskab til myzöstomernes nervesystem skredet frem, siden Lovén først beskrev det: der
er igrunden lidet tilføiet, og naar alt kommer til alt, blir det maaske dennes iagttagelser, der i al sin ufuldkommenhed dog
er de mest korrekte; thi hverken Sempers, Graffs eller Beards beskrivelser er fuldtud paalidelige, som jeg senere mener
at kunne paavise.
Undersøgelser.
Myzostomernes nervesystem viser sig i sine hovedtræk at stemme fuldstændig overens med den for anneliderne og
arthropoderne almindelig kjendte type. Det bestaar af en svælgring (med dertil liggende ganglier eller maaske rettere
ganglie-cellemasser) og en temmelig forkortet bugstreng uden tydelige bugganglier, men dog med spor til segmentation, og
som dannes af to tykke, fra hinanden liggende længdekommissurer (forbundne ved talrige tverkommissurer), og en
intermediær nerve (Faivres intermediære nerve hos hirudineerne). Bugstrengens nerveceller er hovedsagelig indleirede i
rummet mellem længdekommissurerne; men desuden paa ydersiden mellem de afgaaende nerver.
Hos myzostomerne forefindes dernæst et fra hjernen eller svælgringen udgaaende og for svælgroret specielt uddannet
nervesystem, som jeg vil kalde svælgrørsnervesystemet. Dette har betydelig lighed med det saa almindelig hos
anneliderne fundne stomato-gastriskc nervesystem2) samt ogsaa med det i pycnogonidernes svælgror forefundne nervesystem,
der af Dr. A Dohrn3) er mer indgaaende behandlet, og som sidst saa nøie er beskrevet af Dr. P. P. C. Hoek i dennes
arbeide over Challengerexpeditionens pycnogonider4) (se dette arbeide p. 113). Denne lighed blir dog for pycnogonidernes
vedkommende ved nærmere undersøgelse mindre, hvortil vi senere kommer tilbage.
Nervesystemet hos myzostomerne er i det store hele temmelig høit udviklet og temmelig vidt differentieret,
dets centraldele har i stærk grad »gagné la profondeur«, og bugstrengen er ved et ganske betydeligt muskellag skilt fra
ventralsidens ektoderm (tab. II, fig. 1, 12, 15, b. s.). Enkelte dele, som f. ex. hjernen, synes dog at være blevet staaende
paa et forholdsvis lavt trin af udvikling.
Svælgringen (med hjernen).
Naar Graff beskriver en svælgring uden ganglier, der skulde dannes af det første af de 5 par store nervestammer
udgaaende fra bugstrengen, da maa han her vistnok have ladet sig skuffe af en tilfældighed i præparatet (han har jo ogsaa
blot seet det en eneste gang); thi hverken er svælgringen uden ganglier, ei heller dannes den af det omtalte par nerver, der, som
senere vil omtales, begiver sig mod de forreste parapodier og forgrener sig ligesom de bagenfor værende 4 par store
nerve-stammer. At Graff her kan tage feil, er saa let forstaaelig, naar man betænker dyrenes ubetydelige størrelse og de
ufuldstændige præparationsmaader, som stod til hans raadighed. At derimod Beard, der bestrider Grafts paastand, og som har kunnet
havt talrige snitserier til undersøgelse, ikke har iagttaget den paa tversnit temmelig iøinefaldende svælgring med dens
ganglieceller, men har, som han siger, »failed entirely to find any oesophageal collar«; det synes underligt, saa meget desto mer, som
de to arter (M. glabrum & cirriferum), han har havt til undersøgelse, er særlig begavede i denne henseende.
Først gives en beskrivelse af forholdet i sin almindelighed med specielt hensyn til M. giganteum; senerehen
bemerkes, hvori de forskjellige arter afviger.
’) 1. c.
2) Dette er for kort tid siden nøiere beskrevet af Dr. G. Pruvot: Systeme nerveux des Annelides polych^tes. Arch, de Zool. exper. l’aris
1888. No. 2. Se forovrigt ogsaa: Ehlers: Die Borstenwürme etc. 1868. A. de Quatrefages: Ann. des sc. nat. 1850.
3) Dr. A. Dohrn: »Die Pantopoden des Golfes von Neapel«. Fauna und Flora des G. v. Neapel. III. Monogr. 18S1.
4) Report etc. of II. M. S. Challenger, /oology III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
