Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
faa nerveceller, og bag de bagerste af disse kommer den förste store tverkommissur. (Dette forhold vil ogsaa sees fig. 3, der
er taget fra M. graffi. Fibrillerne i disse tverkommissurer sees her at krydse hinanden.) Mellem svælgkommissurerne og det
første nervepar (n.1) sees ogsaa nogle faa nerveceller.
Tversnit af dette parti viser, at ogsaa her er cellerne ordnede om bestemte knudepunkter, som dog er forskjellige
fra de ovenfor beskrevne. Tab. Y, fig. 8 er just et saadant snit. Hvor den midterste mellem begge n.1, n.1 liggende del just
er dette segment, medens de ydre dele, n. st.1, 11. st.1, er de overskaarne stammer af første store nervepar. Som vil sees,
ligger der paa de overskaarne, ved en kommissur forbundne svælgkommissurer to grupper celler, der sender sine udløbere ind
mod tverkommissurens midtre del (a.), hvor de sansynligvis krydses. Som vil sees, gaar der ved f. ogsaa en fibrillebundt op
mod dorsalsiden.
Paa de overskaarne svælgkommissurers udside mellem disse og det første nervepar (n,1, n.’) ligger der ogsaa paa
hver side en liden gruppe celler, der sender sine udløbere ind i svælgkommissurerne (d., d.) Paa hver af de overskaarne
nervestammer (n. st.1, n. st.1) vil ogsaa sees to cellegrupper (b., b., c., c.), der sender sine udløbere ind i nervestammerne, en
paa oversiden (b., b.) og en paa undersiden (c., c.). Udenfor disse store nervestammer sees endnu andet par mindre nerver
overskaaret.
I forbindelse hermed vil jeg ogsaa nævne, at der fra den ydre cuticulære nerveskede hyppig trænger ind cuticulære
skillevægge, der delvis adskiller de forskjellige cellegrupper. Især kan der spores en vis disposition til dannelse af saadanne
skillevægge i bugstrengens midte, hvorved altsaa bugstrengen delvis blir adskilt i to sidehalvdele, hvor den intermediære nerve
snart er beliggende indenfor den ene halvdel, snart indenfor den anden. En saadan disposition kan hyppig iagttages
hos M. graffi.
Den ovenfor givne beskrivelse af bugstrengen passer i sine hovedtræk saavel for M. giganteum som for M. gigas
og M. cirriferum. Hos M. gigas er imidlertid bugstrengen langtfra saa udviklet og betydelig mer fladtrykt (tab. IX, fig. 1),
saa at den finere bygning er vanskeligere at iagttage. Hos M. cirriferum har jeg ikke kunnet finde de ovenfor beskrevne
store cellepar saa tydelig fremhævede. Den ydre form vil sees, naar man paa tab. V sammenligner fig. 1 og 2 af M.
giganteum med fig. 4—7 af M. cirriferum, hos begge disse arter at være forholdsvis kort, rund og forøvrigt stemme
temmelig overens.
Hos M. graffi er den imidlertid noget forskjellig, idet den her er betydelig mer langstrakt (fig. 3), og saaledes
overfladisk betragtet mer nærmer sig pycnogonidernes eller tardigradernes bugstreng. Mer end til overfladen gaar det
imidlertid heller ikke her, der er ingen afsondrede bugganglier at spore mer end ovenfor beskrevet. Den første foran første
store nervepar liggende del eller, som jeg har kaldt den, første segment er betydelig mer langstrakt (fig. 3); her sees fibrillerne
i tverkommissurerne ogsaa at krydses. I hver af de efterfølgende segmenter er der endnu en tverkommissur mer end
ovenfor beskrevet (fig. 3 t. c.). Denne er tynd og synes paa de før beskrevne arter at være forenet med de 4
tykkere tverkommissurer. Den korresponderer med de nerveceller, der ligger mellem de store nervestammer og de bagenfor
disse liggende smaa nerver (fig. 3 t. c.). Paa tversnit viser bugstrengen sig at være rundere og forholdsvis smalere end hos
M. giganteum (fig. 10). Fremtrædende store nerveceller har jeg ogsaa her med bestemthed kunnet adskille. Fig. 10 sees en
saadan celle, der sender sin udløber ned mer paa undersiden af længdekommissuren og derved krydser en lavere liggende
celles udløber. Paa denne maade blir forholdene hos M. graffi end mer forviklede. Et regelmæssig forekommende, 1
forbindelse med de mindre tverkommissurer staaende par store nerveceller tror jeg at kunne angive, skjønt dette her er
vanskeligere at iagttage.
Nerverne i sidste nervepar (n.6) gaar ikke som hos M. giganteum strax fra hinanden, men løber et stykke paa siden
af hinanden, ja er endog det første stykke aldeles sammensmeltede, hvilket let kan sees paa tversnit.
De perifere nerver.
De perifere nerver og deres udbredelse er hidtil aldeles ikke omtalt eller beskrevet af nogen forfatte:. Man har
almindelig blot havt pillepræparater (Zerzupfungspräparaten), paa disse er nerverne blevne afrevne lige ved udspringet, og
den eneste, der har undersøgt disse dyr med den moderne tekniks hjælpemidler, ved hjælp af snitserier (J. Beard) synes
ikke at have seet derefter, idet han intet nævner derom, siger blot, at han med hensyn til nerverne er enig med L. v. Graff.
Flere af forfatterne, f. ex. Semper, har vistnok fremsat formodninger om nervernes udbredning. Disse formodninger er dog
almindelig, som tænkelig kan være, alle lige lidet overensstemmende med virkeligheden. Den mest korrekte er Lovén, altsaa
den første der overhovedet har beskrevet nervesystemet, han siger at de af ham fundne 5 nervepar, der er de 5 par store
nervestammer, gaar til fødderne, og dette er som af det efterfølgende vil sees ialfald til en vis grad rigtig.
For at faa fuldt rede paa nervernes forgrening er det uundgaaelig nødvendig at tage omhyggelige saavel
horisontale som transversale snitserier, især vil de horisontale yde det meste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
