Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
chrom-eddik osmiumsyre tarmepithelcellerne ganske sorti- for at være opsugede næringskugler, hvormed enkelte celler kan være
fyldte, medens andre til samme tid atter kan have afgivet sin næring (fig. 13). Det synes, som om cellerne muligens kunde have
egne amoeboide bevægelser. Tarmepithelcellerne hos M. giganteum frembyder en lignende bygning som hos M. graffi; de er dog
noget mindre (optil 0,034 mm. og mer). Hos M. carpenteri er cellerne som sædvanlig af yderst forskjellig høide, optil
0,040mm. De synes at have en gjennemgaaende tendens til at være større paa dorsalsiden. Hos M. cirriferum er cellerne
almindelig låve og har snarere en rund eller firkantet form. De kan ogsaa her have forskjellig størrelse (se tab. VIII,
fig. 16). Paa enkelte steder kan de imidlertid have en mer udpræget form af cylinderceller (fig. 15). Fig. 24 (tab. VIII)
sees isolerede celler fra tarmgrenene af M. cirriferum. Som det sees, kan cellestørrelsen variere betydelig. Hos enkelte
iagttages et mer eller mindre grovt granuleret indhold (f. ex. b.). Dette er tydelig et fetagtigt indhold (fetkugler) svarende til
det ovenfor beskrevne i tarmepithelcellerne hos M. graffi, og som jeg antager at være næringskugler. Almindelig kunde paa
saadanne isolationspræparater af cellerne iagttages tydelige kjerner. Undertiden kunde jeg imidlertid ingen kjerne finde, derimod
fandtes et eiendommeligt granuleret indhold (fig. 24, a.), muligens har dette været fænomener ledsagende en begyndende karyokinese.
Tarmgrenenes epithel er omgivet af en tynd cuticulær membran svarende til den, der omgiver maven, og
dannende en fortsættelse af denne. Heller ikke i tarmgrenene har jeg kunnet finde kjerner indleirede i denne membran, derimod
findes der hyppig saadanne i det tynde udenom liggende bindevævslag (tab. VIII, fig. 12, k. & fig. 13). Mellem dette
bindevævslag og membranen sees hyppig paa snit runde lumener, det maa være overskaarne kanaler, der almindelig med bestemte
mellemrum forlober i tarmgrenenes vægge, ialfald i enkelte dele af disse, se fig. 12, a. og fig. 13. Maaske er der noget
tilsvarende i mavevæggene, fig. 17, b. (se ovenfor).
Muskelfibre indleirede i tarmgrenenes vægge har jeg ikke kunnet finde, derimod har jeg kunnet iagttage talrige
saadanne, som, beliggende i det tarmgrenenes forskjellige dele tilstødende bindevæv, hefter sig paa tarmvæggene, og som
san-synligvis frembringer den af Graff med flere tidligere forfattere (Semper) beskrevne kontraktion.
4. Endetarm eller kloakkanal. Denne udgjøres af den bagerste del af ernæringskanalen og er ved en ringfold ’)
dannet af maveepithelets sidste celler adskilt fra maven (se tab. IX, fig. 20 & 21). Som under beskrivelsen af de kvindelige
kjønsorganer vil sees, munder bag denne fold to oviducter ud 1 endetarmen; herved blir denne omdannet til kloakkanal.
Længere bag i analaabningen udmunder dernæst ogsaa den af Graff og Lovén beskrevne uterus (se herom senere p. 53).
Kloakkanalen er beklædt med et epithel, der gjennemgaaende er betydelig uanseeligere end maveepithelet, med
hvilket det direkte støder sammen uden nogen overgang (se tab. IX, fig. 21). Det er især den bagre, nær analaabningen
liggende del af dette epithel, der er besat med lange flimmerhaar. Disse aftager i længde indover fra analaabningen og synes
allerede efter et kort stykke at ophøre. Hos M. carpenteri synes det endog blot at være tilstede omkring selve aabningen
(tab. II, fig. 8, 9, f. e.). Ved nærmere undersøgelse viser der sig dog at være en ganske kort og ubetydelig flimmerbeklædning.
Cellernes høide er i kloakkanalens forreste parti gjennemgaaende høiere paa bugsiden end paa dorsalsiden, især er
dette fremtrædende i den forreste del, hvor de to sideoviducter udmunder paa ventralsiden. Saaledes kan her hos M.
giganteum epithelcellerne have en høide af optil 0,068 mm., medens der paa dorsalsiden blot er omkring 0,012 mm. Kjernerne,
der er runde, varierer kun lidet, er omkring 0,005 mm. i gjennemsnit. Kommer man længer bag i kloakkanalen, begynder
epithelet at være temmelig ens paa ventral- og dorsalsiden og danner langsgaaende ribber, der springer ind i kanalen. Herved
faar cellerne en betydelig forskjellig høide, alt eftersom de befinder sig midt i eller mellem disse ribber; en lignende ordning
kan ogsaa sees paa ventralsiden længer frem. Cellernes høide i den bagre del af kloakkanalen kan (i ribbernes midte) gaa
op til 0,068 mm., medens de paa andre steder mellem ribberne blot er 0,017 mm. Længere bag mod analaabningen begynder,
som allerede nævnt, et flimmerepithel med lange flimmerhaar.
Kloakkanalen er ligesom maven omgivet af en cuticulær membran, der tydelig kan adskilles i det forreste parti, men
som længere bag er mindre tydelig. Udenom denne cuticulære membran ligger et muskellag, der dog er betydelig mindre
og mer uregelmæssigt end det, der omgiver maven. I det forreste parti, der følger lige efter maven, ser det endog ud, som
om der næsten ingen muskler var, og dette falder end mer i oinene paa grund af den stærke overgang fra det
sammenhængende mavemuskellag. I bindevævet, der nærmest omgiver kloakkanalen, ligger der dog især 1 det bagre parti adskillige
muskler, der staar i forbindelse med denne (altsaa udenom de, der ligger umiddelbart an mod kloakvæggen).
Ernæringskanalen omgivende kjertelvæv. Ernæringskanalens bagre del ^bagerste afsnit af maven og forreste del
af kloakkanalen) har jeg fundet omgivet af et eiendommelig udseende væv, hvis betydning maa være som kjertelorgan; men
af hvad slags har jeg ikke kunnet afgjøre. Jeg har fornemmelig fundet det hos M. graffi, det kan her have en paafaldende
mætighed, medens det hos de andre arter ofte knapt nok kan spores. Det omgiver ernæringskanalen saavel paa dorsal- som
l) Nogen skarpt udpræget sphincter, som af Graff angivet, forekommer her ikke, der er ringmuskler (ligesom ovenfor beskrevet langs maven"),
disse optræder maaske noget stærkere, end fremmenfor, medens der lige bagenfor rundt endetarmen findes yderst faa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
