Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
$6
tyndere, sansynligvis paa grund af spermatozoernes arbeiden (fig. 3, a., b., c., d., f. og tig. 2, b.). Endelig gaar der hul paa
ecto-dermet og spermatozoerne slipper ud i det fri (fig. 2, c.). Angaaende den histologiske bygning se nedenfor.
Hvorledes skal disse isolerede, spredte subectodermale testiklers oprindelse kunne forklares? Svaret vil
selvfølgelig tilfredsstillende først kunne gives efter omhyggelige embryologiske studier. En sansynlig forklaring finder jeg
imidlertid maatte kunne gives, naar vi ser hen til forholdet i hovedtestiklernes udbredelse saaledes, som dette ovenfor er
beskrevet hos M. cirriferum. Her strækker nemlig enkelte af testiklernes grene sig lige til ectodermet paa dorsalsiden og lige ud
til kropsranden, medens dette ikke er tilfældet hos de øvrige af mig undersøgte arter. Jeg antager nu imidlertid, at dette
ogsaa oprindelig har været tilfælde hos disse, at det maaske endnu er det hos dem i ungdommen,f men at saa disse grene
under udviklingen undergaar en retrograd udvikling, hvorved imidlertid enkelte partier testikelceller under bindevævets
udvikling blir afspærrede og isolerede, og saa i denne sin isolation fortsætter sin udvikling og omdannes efterhaanden til
spermatozoer, der imidlertid selv maa sørge for sin vei ud af legemet, og dette sker da lettest gjennem ectodermet. En saadan
retrograd udvikling med afspærring i forskjellige dele kunde forekomme end mer sansynlig, naar vi erindrer forholdet hos
pycnogoniderne, hvor jo noget lignende er tilfælde, skjønt paa en anden maade.
Om spermatozoernes udvikling siger Graff: Die Hodenfollikel stellen solide Zellstränge dar, an deren Zellen man
im Beginne der Geschlechtsthätigkeit vom blinden Ende zum Vereinigungspunkt der Hodenverzweigungen fortschreitend, alle
Umbildungsstadien zu reifen Spermatozoen verfolgen kann: in den blinden Enden kleine, polygonal abgeplattete Zellen mit
fast die ganzen Zellen ausfüllenden runden 0,006 Mm. grossen Kernen, dann diese Kerne in ein Häufchen kleinerer
Theil-producte zerfallen bis zu den aus der Theilung je einer Zelle hervorgegangenen Ballen reifen Spermatozoen. Denne Graff’s
beskrivelse er vistnok ufuldstændig, dog har hverken tid eller materiale tilladt mig at trænge nærmere ind i spermatozernes
udvikling for nærværende, og forbeholder mig til en senere leilighed at udtale mig nøiere herom, vil nu blot give nogle mer
almindelige bemerkninger. De mest udviklede spermatozoer ligger meget regelmæssig i de til vasa deferentia vendende ender
af testikelfolliklerne, der imidlertid ikke, som Graff siger, fremstiller soliide cellestrænge, men er ved skillevægge delt i flere
kammere. De af Graff omtalte 0,006 Mm. grossen Kernen maa, saavidt jeg kan forstaa, være kjernerne i de sig dannende
spermatocyte?; kjernerne i disse (tab. VIII, fig. 8, A., b., c.) finder jeg dog gjennemgaaende noget mindre (0,004— 0,005
mm-hos M. graffi). Tab. VIII, fig. 8, A., sees saadanne kjerner i forskjellige delingsstadier, kjernerne d., e. og f. er i forsiggaaende
deling, i g. er denne skreden endnu videre; tilslut fremstaar af denne deling de endelige spermatozyter (tab. 8, B., a."), som blir
aflange, idet kjernerne synes at forsvinde, og hvoraf da spermatozoerne udvikles (se tab. VIII, fig. S, B., s., hvor spermatozoer
i begyndelsen af deres dannelse kan sees blot som aflange celler). Foruden de ovenfor omtalte kjerner har jeg ogsaa fundet
større kjerner med et tydeligt kjernelegeme, og som jeg tror at maatte opfatte som tilhørende spermatogonier (fig. 8, A, a.). Hvad
cytophorer angaar, da kan jeg intet med bestemthed anføre om disse, muligens er kjerner, som fig. 8, B., 1., cytophorkjerner.
Desforuden har jeg ogsaa fundet celler med deri liggende stærkt farvede runde legemer, en eller flere fig. 8, A., h.), disse
kan muligens være noget lignende til hvad Jensen2) omtaler hos Clitellio, p. 40, altsaa en begyndende cytophordannelse.
Oftere fandt jeg de mer udviklede spermatozoer beliggende ordnede radiært rundt et fælles midtpunkt, saaledes som paa fig.
8, e., s., der fremstiller et snit, hvor netop spermatozoernes hoveder er trufne. Det lykkedes mig dog ikke at iagttage kjerner
i dette midtpunkt, tilhørende cytophoren.
Hvad Graff’s med de tidligere forfatteres beskrivelse af spermatozoernes fonn angaar, da er denne knapt nok rigtig.
Jeg har altid paa snit, hvor enderne af spermatozoerne kunde iagttages, fundet i den ene ende en ganske svag fortykning, der
var spids fortil. Semper angiver jo vistnok ogsaa at have iagttaget en fortykning (hver gang spermatozoerne under sin
bevægelse stoder an mod noget), men mener, denne blot er frembragt ved slimet fra sædblæren. Da jeg imidlertid ikke har
kunnet iagttage levende fuldt udviklede spermatozoer, kan jeg intet med sikkerhed udtale om deres form; saa meget kan
dog siges, at i alle tilfælde er den betydelig længere og tyndere end paa Graft’s tegning (1. c., tab. V, fig. 7).
Med hensyn til den histologiske bygning fandt jeg de subectodermale testes at adskille sig noget fra
hovedtestiklerne. Celler har jeg ikke tydelig kunnet adskille, kjernerne forekom mig snarere at være beliggende i en mer homogen
protoplasmamasse, hvor cellegrænserne var høist utydelige. Kjernerne kunde have hoist forskjellig størrelse (fig. 3), enkelte med
tydelige kjernelegemer (fig. 7, a,), andre med kornet indhold (fig. 7, b). Foruden denne slags kjerner fandtes talrige stærkt
farvede legemer eller kjerner, der var mindre end de almindelige og med et mer homogent, men af karmin stærkt tarvet
indhold (fig. 3, i.). Det kan ogsaa nævnes, at jeg paa den ene side af et saadant organ hos M. giganteum (i exemplarets forreste
ende — tab. VIII, fig. 4) fandt et fibrillært indhold med mer spredte kjerner og i midten en stor, oval, klar kjerne (fig. 4, a.)
med et tydeligt kjernelegeme. Denne kjerne mindede betydelig om kjernen i store nerveceller; der fandtes flere lignende,
men mindre kjerner. Fra organet udgik en udløber med et fibrillært indhold (fig. 4, b.), denne forløb i retning af de parallel
med kropsranden gaaende hudmuskler, tabtes imidlertid strax afsyne. Hvad disse kjerner og dette indhold har at betyde, har
’) Sammenlign hermed mine angivelser under beskrivelsen af de komplementære hanner.
O. S. Jensen (a Christiania): Rech. sur la Spermatogénése. (Arch, de Biol. t. IV, 1S83.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
