Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
viklede af hannerne og ikke som Beard mener af hunnerne. Saafremt man imidlertid holder disse hanner for fuldt
udviklede exemplarer,1) er der liden sansynlighed for, at de store hermaphroditer skulde være udviklede af tie smaa
hanner, om end disse i saa tilfælde maa antages tidligere at have været storre. - Fortjene at erindres her kan Graffs
angivelse om smaa exemplarer af M. brevicirrum. Han siger:2) Since in individuals of -24111111. diameter the vasa deferentia
and the seminal vesicles are filled with spermatozoa, whereas the eggs are but little developed, it may be concluded that the
male apparatus is earlier developed than the female. Saafremt denne angivelse er rigtig, og at æg virkelig er tilstede
(blot i uudviklet tilstand), medens der er fuldt udviklede spermatozoer, da synes dette, især naar det sammenlignes med
det ovenfor anførte, at tyde i stærk grad hen paa, at de komplementære hanner 1 virkeligheden er unge hermaphroditer.
Hvad der kunde synes væsentlig at tale imod denne antagelses sansynlighed, er testiklernes fuldstændige udfylden af alle
rum 1 legemet udenfor, hvad som optages af andre organer. Imidlertid kan det dog vel antages, saafremt der forøvrigt skulde
vise sig andre ting, der talte for den antydede mulighed, at testiklerne, idet ovarierne begynder at udvikle sig,3 trækker sig
tilbage fra sin oprindelige udstrækning, exemplarerne skal jo ikke længer fungere udelukkende som hanner. Der er i sandhed
flere ting, der kan tale for en saadan hos hermaphroditerne oprindelig stor udbredning af testiklerne (cfr. hvad jeg ovenfor
har anført angaaende de subectodermale testes p. 56). Denne udvikling først af de mandlige kjønsorganer synes imidlertid
ikke at være tilstede hos alle arter, idet jeg har undersøgt temmelig unge individer af M. cirriferum, men fandt her saavel æg
som spermatozoer udviklede.
Komplementære hanner er nu altsaa med sikkerhed fundet hos følgende 4 arter: M. glabrum, F. S.
Leuckart, AI. giganteum, n. sp., M. gigas, 11. sp., og i\l. carpenteri, Graft". Dernæst synes ifølge Grafits beskrivelse af et
paa ryggen af et exemplar siddende lidet individ, ogsaa AI. horologiu m, Graff, at have komplementære hanner. Herhen kan
vel ogsaa efter det ovenfor anførte AI. brevicirrum, Graft", sansynlig medregnes.
Betragter man disse arter nøiere og undersøger deres forekomst paa comatulerne vil man finde, at de
gjennemgaaende er mer fastsiddende og almindelig til comatulernes bløde mundskive indskrænkede arter, medens de mer frit
bevægelige som AI. cirriferum og AI. graffi. der paatræft’es overalt paa comatulaen, saavel paa mundskiven som mellem armerne
og længer ud paa disse, synes ikke at være 1 besiddelse af saadanne hanner. Dette kunde forøvrigt a priori være
sansynligt, idet det netop maa være de mest fastsiddende arter, af hvilke altsaa de forskjellige exemplarer har mindst
anledning til at komme i nærheden af hinanden, der trænger paa ryggen siddende, komplementære hanner, naar ikke selvbefrugtning
skal finde sted. Efter dette vil jeg endnu tillægge adskillige af Graft’s arter komplementære hanner, idet jeg blot dommer
efter deres form. hvorvidt denne tyder hen paa en mer fastsiddende tilværelse. F. ex. Al. chinesicum, testudo, echinus,
compressum, pulvinar m. fl.
Spørgsmaalet blir nu: er disse komplementære hanner egentlig primære.- og kan de tyde hen paa en
sekundær oprindelse af myzostomernes hermaphroditismer Beard mener at finde stotte for denne sin paastand’ 1 Graffs
beskrivelse5) af nye unisexuale arter, hvor der blandt andet hos hunnerne af en art (AI. cysticolum) skulde være, efter
hans mening, begyndende- testikeldannelse. Efter dette skulde de mest primære af myzostomerne være de rent
unisexuale former, det næste trin skulde være de hermaphroditiske former med komplementære hanner, og sidste trin blir tie
rent hermaphroditiske arter. Er der 1111 efter vort nuværende kjendskab til myzostomerne nogen afgjørende grund for en
saadan antagelse? Det forekommer mig, nei. Efter min mening er der langt større sansynlighed for, at saavel de mer fastsiddende
som de encysterede former (altsaa de mest differentierede parasiter) maa være mindre primære end de mer frit bevægelige,
og dette i desto stærkere grad jo mer de er berøvet bevægelsesevnen. Man vil ialfald aldrig kunne antage, at de
encysterede former ’altsaa de i sit snylteliv videst differentierede fra den oprindelige, ikke snyltende stamform skulde være. som
Beard siger, the starting point . altsaa for de fritlevende former; 0111 de maaske end kan være mindre udviklede end disse,
maa man dog a priori antage, at de fritlevende er de, der har beholdt mest af stamformens karakter. Xu er det netop
saa uheldig, at vi ingen andre unisexuale former kjender, end de encysterede, medens de mest fritlevende udelukkende
Som støtte herfor angiver Beard, at han har fundet hanner fra >/,„ mm- omkring i mm., men aldrig over denne størrelse; han holdt to
saadanne levende paa deres verter i over en maaned, dt døde »without increasing even in the least in size during that period.«
2) The Voyage of II. M. S. Challenger vol. X., Rep. on the Myz., p. 43.
3) Efter min iagttagelse hos M. carpenteri (se oven fon skulde disse jo ogsaa udvikles paa dorsalsiden mellem testikler og kropsvæg.
4) Som forøvrigt er aldeles den samme som I’rof. Yves Delage hævder for s a c en 1 i 11 er 11 es vedkommende, se dennes arbeide: Evolution
de la Sacculine. (Arch. zool. exp 2me ser., t. II 1884 p. 703.) Merkelig nok er Delages og Beards arbeider udkomne næsten samtidig den førstes noget
tidligere) og Begge udtaler sig aldeles i samme retning angaaende hermaphroditismen, ja næsten med samme ordlyd (snil. Delage p. 704 og Beard p. 57s
Da imidlertid Beard henviser til Khizocephala, uden at nævne Delages arbeide, er det altsaa ikke sansynlig, at han skulde have seet dette. Hos
sacculi-nerne vilde det være rimeligere at antage, som Delage mener, herniaphroditernes udspring fra hunner, idet ovarierne her udvikles først, medens testiklerne
kommer senere, altsaa det omvendte af, hvad sansynlig er tilfælde hos myzostomerne.
51 Bull. of the Mus. of Comp. Zool. Cambridge. Mass., no. 7, XXVI.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
