Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen er unegtelig det vigtigste moment ved afgjorelsen af den systematiske stilling, men desværre har den
til de sidste tider for myzostomernes vedkommende været temmelig ukjendt. Gjennem Metschnikoffs og Beards arbeider
har vi vistnok faaet vort kjendskab ikke lidet udvidet, men der er dog endnu ikke faa huller af betydelig vigtighed, f. ex.
med hensyn til nervesystemets, kjonsorganernes og hud kj ertelsækkenes udvikling. Beard finder vistnok, som
ovenfor anført, ifølge sine undersøgelser, at myzostomernes udvikling i alt væsentlig stemmer overens med chætopodernes;
hvad der ikke stemmer overens, finder han at være uvæsentlige ting og mener, at der nu ikke længer kan være tvivl om
deres stilling blandt chætopoderne, og blandt disse synes det især at være nereiderne, som han finder beslægtede. Naar
jeg ikke kan være ganske enig med Beard heri, saa vil jeg henvise til hans arbeide (p. 563- 566) og omtale, hvad jeg
finder at være af større vægt end han synes at ville tillægge det.
Hvori er det Beard fin ler myzostomernes udvikling stemmer overens specielt med chætopoderne? Som type
for chætopoderne har han valgt larve af Nereis dumerilii, saaledes som fremstillet af Goette.’) Naar man nu sammenligner
denne larve med en myzostomlarve, saa vil, siger Beard, (p. 565) the resemblances .... be obvious enough. Both have a
praeanal ring of cilia. Nereis Dumerilii has also a praeoral ring, while Myzostoma has a postoral. Both have mouth,
simple alimentary canal and anus. Both have a thickening of the epiblast of the praeoral lobe which functions
as the larval nervous system. Both have also a similar ventral thickening of the epiblast, which is the rudiment of
the future ventral ganglia. Men kan nu disse af Beard anførte overensstemmelser egentlig erklæres for at være meget afgjørende
og karakteristiske? Præanal ciliering har jo ogsaa f. ex. larver af archiannelider, gephyrer m. fl., og mund,
simpel tarmkanal og anus har jo de fleste evertebratlarver. Ligesaa kan epiblast fortykkelse, der er anlæg til
nervesystem i den præorale lap (Scheitelplatte) og paa ventralsiden, umulig erklæres for karakteristisk, da det ligesaavel tilkommer
molusklarver, brachiopodelarver o. s. v., som chædopoder. Vi ser altsaa ingen af disse overensstemmelser kan i nogen
henseende erklæres karakteristiske, medens der derimod er en uoverensstemmelse, som Beard synes at ville overse, men som
efter min opfatning er i høi grad karakteristisk, og det er, at myzostomlarver mangler den præorale ciliering. En
præoral ciliering er jo forøvrigt et karaktermerke, der er overensstemmende for saavel chætopodelarven som
echiurus-larven, archiannelidelarven, bryozolarven, molusklarven m. fl. At myzostomlarven ikke har en saadan, finder jeg
derfor er af betydelig større vigtighed end Beard vil tillægge det, idet vi ser, at den heri skiller sig ikke blot fra
chætopoderne, men fra alle de ovennævnte grupper. Den gruppe, den i saa henseende kommer nærmest, er s i pun cu liderne, der
(som af Hatscheck’-’) beskrevet) mangler præoral ciliering, og hvor derimod den postorale er stærkere udviklet.
Myzostomerne har efter Beards beskrivelse en lidet udviklet præoral lap, hvilket ogsaa kunde lede tanken over mod sipunculus-larven
dog er der selv ved første øiekast forøvrigt saa store forskjelligheder mellem disse to larvetyper, at noget nærmere slægtskab,
ikke kan antages. — Hvad provisoriske setæ angaar, da kan disse knapt nok tillægges nogen større betydning, da de jo ogsaa
optræder i dyregrupper, der allerede er chætopoderne temmelig fjernt beslægtede, medens det paa den anden side aldeles ikke
tilkommer alle chætopoder. Hvad segmentationen angaar, da er denne tvivlsom nok i myzostomlarven, optræder ialfald
paa et meget sent stadium og er dernæst heller ikke noget karakteristisk for chætopoderne, da det jo tilkommer hele
annelidegruppen.
Det ovenfor anførte er de vigtigste grunde, Beard angiver for at indlemme myzostomerne blandt chætopoderne; han
nævner vistnok ogsaa den fuldstændige, men ulige segmentation«, der ender i en epibolisk gaslrula, samt
meso-blastens sansynlige opstaaen paa samme maade som hos disse; dette er imidlertid ting, der heller ikke er
karakteristiske blot for chætopoderne, desuden er jo det sidste ved Beards undersøgelser ikke fuldstændig godtgjort, [eg finder derfor
ikke, at der 1 vort nuværende kjendskab til udviklingen foreligger nogen data, der med sikkerhed skulde kunne afgjøre
myzostomernes chætopodenatur, skjønt jeg vistnok indrømmer, at man ikke bestemt kan benegte denne. Forenes
imidlertid dette med det ovenfor fremhævede i henseende til den anatomiske bygning, da finder jeg en indrangering uden videre
mellem chætopoderne mindre antagelig.
Tardigrader og linguatulider. Hvad Grafts forening af myzostomerne, linguatuliderne og tardigraderne
i en gruppe, s tel echo poderne , angaar, da blir denne vistnok endnu mer uantagelig. Det kan ikke negtes, at
myzostomerne i henseende til sin bygning viser ikke liden lighed, og især maa da nævnes nervesystemets bygning med den korte
sammentrængte bugstreng og de afgaaende nerver, der irær minder om pentastomerne (se herom ovenfor p. 38); desuden er kroppens
inddeling i saa faa segmenter et lighedspunkt, der vistnok er af mindre værd, men dog ikke kan erklæres ganske uden betydning.
Kjønsorganerne viser ogsaa virkelig i sin bygning en vis overensstemmelse, især med pentastomerne, der jo vistnok paa den anden side
ikke som tardigraderne er hermaphroditer; at tilregne hermaphroditismen nogen betydning, finder jeg imidlertid forfeilet, al den
stund vi ser, hvor hyppig denne kan optræde i de mest forskjelligartede dyregrupper, og at den indenfor en og samme gruppe
meget sjelden er konstant, f. ex. hos myzostomerne selv. Kjonsorganernes overensstemmelse er dog ikke meget indgaaende.
’) A. Goette: Untersuchiingen zur EnUvick. iler Wurmer. Leipzig 1882.
-) Hatscheck: Ueber Entwicklung von Sipuncuhis nudus. Arb. Zool. Inst. Wien & Triest. l’orne V. 1883.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
