Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
«Men — skriver du ikke, Birgit? Ler du mig like op i
ansigtet, barn?» «Søte tante,» Birgits latter klinger
ui-motstaaelig over hele værelset, «jeg kan ikke for det.
Jeg tænkte mig bare disse reglerne klistret op paa
væggen. Kan du ikke selv se hvor komisk det kom til at
se ut?»
«Jeg har ikke sagt de skulde klistres op paa væggen,»
sa tante støtt, «men det er sikkert at det kunde trænges.
Men herefter skal jeg ikke bry mig med at lede og
formane dere.»
«Saa faar vi huske paa alle de formaninger vi alt
har faat,» svarte Birgit skjelmsk, «det er sikkert nok
til en hel sømmer.»
«Du maa undskylde at jeg ikke liker næsvishet. Jeg
tiiodde jeg kunde stole paa dig, Birgit.»
Tante Ulla var aldeles overvældende værdig.
«Det kan du ogsaa, tante — uten skriftlig
reglement.»
Birgit fik bugt med latterlysten, som tok hende
bare hun saa paa det store arket paa bordet, og
forsøkte at sætte op en alvorlig mine. Men da tante seilet
ut efter en halv times mundtlige strenge ordrer, lo hun
lystig, helt til hun kom til at se paa morens portræt.
Da blev hun alvorlig igjen, og de leende pikeøine blev
dype og ømme. «Maman min,» sa hun sagte, «maman
min, om vi hadde dig, vi fire, saa hadde vi ikke mere
at ønske i denne verden, og vi vilde ikke finde paa alt
det gale tante Ullas gnaal driver os til.»
Hun la sit varme kind mot portrætets glas. Der er
noget hun saa uendelig gjerne vilde høre mor fortælle
om; men fotografiet er stumt i sin ramme, og Birgit
sitter der med ,sin syttenaars bølgende uro og sin
undren paa verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
