Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
des far har mistet hele sin formue. Og hun kan bare
huske den sørgelige tiden efter og under krachet. Nu
sitter faren paa et kontor, og endda Gerda bare er
seksten aar, maa hun tjene sit brød ved at hjælpe
moren med linsøm hjemme. Hjemmet er bare rester
av rigdom og luksus, og ingenting av det som blir
utslitt, blir nogen gang fornyet. Gerda trænger saa
altfor vel at være paa landet litt, og jeg var jo
sikker paa, at min lille Gita vilde gjøre alt for at faa
hende til at trives.»
Det lovet Gita, varmt interessert. Men det var ikke
let at faa Gerda Vinge nogenlunde meddelsom. Hun
hadde store, mørke øine i et gulblekt ansigt, en lav,
ræd stemme, og bevæget sig stilfærdig, men litt tungt.
Ikke kunde de snakke med hende om skolen. Hun
hadde bare læst privat med forældrene og en gammel
tante. Heller ikke kunde man fortælle om skøitefester
og anden sport. Hun kunde hverken svømme eller løpe
paa skøiter.
Det var nu blit saa varmt at de var begyndt at
bade, og den første dag Gerda var kommet til Floda,
forberedte de sig til en rigtig «sjøgang» som Barbro
kaldte det. Men Gerda vilde ikke være med, hun bare
rystet paa hodet.
«Jovisst maa du være med, barnet mit,» sa
mormor venlig, «det er saa styrkende med saltvandsbad.»
«Ja, og vi har et ordentlig springbret som vi kan
hoppe ut fra,» oplyste Barbro, «det er dypt paa den
ene siden og grundt paa den anden. Vi kan svømme
allesammen og skal snart faa lært dig det ogsaa.»
Men Gerda vilde ikke. Hun saa rent skræmt ut.
«Bare vær med os da,» bad Birgit opmuntrende,
«vi skal ikke overtale dig til at gaa uti.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
