Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
saa dypt at hun satte sig i bakken. Gita er forfærdelig
avholdt og kommer sikkert hjem med mindst to
kjærester, og Elsa har faat en veninde, som er en
utækkelig, koket tingest, og hun blir nok snart likedan.
Gutungen kan staa paa hodet i husken, mens den
gaar, og jeg dukker saa de ikke ser spor av mig og
tror jeg er druknet, saa vi opfører os saa udmerket
og alting gaar saa godt at du, kjære tante, ikke
behøver at ængste dig for vor opførsel paa nogen maate.
Din hengivne
Barbro.
I det samme hun var færdig, kom Elsa og
Birgit over gaardspladsen. De skulde hente de andre for
at gaa og bade. Det var nu blit en fast skik at de
møtte Hedenskogs og prestegaardssmaapikerne nede
ved stranden og badet sammen med dem.
Barbro ropte til dem: «Skal dere hilse tante? Jeg
er færdig med brevet.»
Birgit tok op brevet og læste det opmerksomt
igjennem. Men hun saa ikke videre fornøiet ut.
«Nei vet du hvad, Barbro! Sender vi dette, har vi
tante Ulla her iovermorgen. Hvordan kan du falde
paa at skrive slikt væv?»
Barbro bet fornærmet i penneskaftet. Hun visste at
hun hadde et lysere hode end sin ældre søster og var
støtt over kritikken.
«Jeg kan ikke skrive anderledes,» sa hun mut, «skriv
selv, du, saa kan du se hvad moro det er.»
«Jeg skriver da ialfald ikke at vi falder i vandet,
naar jeg mener vi bader. Du har fordreiet alting, saa
tante kommer aldrig til at tilgi dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
