Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
se forskjel paa en snog og en hugorm, men gyste bare
hun saa et krybdyr av nogen slags.
Nu gjaldt det dog at beherske sin rædsel, for hvis
ormen gjorde en eneste bevægelse vilde halsbaandet
gli av og forsvinde, sandsynligvis sporløst i det tætte
løvverk. Det hadde formodentlig hængt paa den lille
ranken, og hun maatte løse den for at komme til
Birgits skat.
Skjælvende som et aspeløv og med hjertet i halsen
nærmet hun sig. Den haand hun strålete frem, var
het i fingertuppene, og skjalv som i feber. Hun holdt
lykten saa rolig hun kunde for at lyse for sig, og da
dens skin faldt klart over ormen, gik det rent i hende
av angst for at den skulde vaakne.
I det samme stod Birgit paa terskelen. Hun blev
stiv, da hun saa Gerda gripe fat i vinløvskvisten like
bak ormens hode, men da hendes tapre lille veninde
i næste øieblik sprang imot hende med den skat hun
hadde savnet saa grænseløst, satte hun i et jubelskrik.
«Gerda, Gerda, du er en perle blandt piker!» Hun
omfavnet hende.
«Hørte du at ormen hvæste, Gita?»
«Ja — og den løftet hodet; det saa fælt ut. At du
kunde være saa modig!»
«Jeg er saa glad i dig, Birgit.»
«Du er saa søt, lille Gerda. Dette skal jeg straks
fortælle mormor.»
Gerdas arm laa om venindens hals. Hun var baade
stolt og lykkelig. Men endda var der noget hun holdt
tilbake, en bøn hun ikke vovet at uttale, fordi den bare
eiet fattigdommens ord.
Mormor hadde dog merket at der var noget som
tynget hendes lille veninde, og da hun nogen dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
