Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
bygningen, hvor navnet stod malt med vældige
bokstaver.
A
* At hun ikke hadde spurt sig for! At hun ikke
kunde ha skjønt at denne fillestationen ikke kunde
være noget knutepunkt i jernbanenettet som hun visste
Hørby var.
Det laa ikke for Elsa at slippe taarene løs. Hun
var vistnok baade skuffet og urolig, og spekulerte paa
hvordan eventyret kom til at løpe av, men hun mistet
ikke sit uforfærdede humør.
Hun vendte sig atter til manden:
«Det var vel ikke sidste tog, dette?»
«Jo, nu kammer der ikke flere idag, den veien.»
«Jeg skulde til Klinta. Gaar det an at faa skyss?»
«Da kommer De ikke frem før midt paa natten, og
ikke finder De nogen som vil skysse Dém ikveld, heller.»
Han snakket saa bestemt at Elsas mot krøp
nedover igjen. Saa kom der en anden mand bort til dem.
Han lugtet av fisk og vaate "klær, men saa ellers grei
og hyggelig ut.
«Skal De til Klinta, lille frøken, saa kan De være
med Jønsson og mig i baaten,» sa han. «Vi skal hjem
med redskapen, og der er god plads.»
Elsa blev straks saa glad over tilbudet at hun straks
sa «ja tak», men da hun i skumringen trasket efter
tre fremmede mænd ned til sjøen, begyndte hun at
føie sig temmelig forknyt.
Imidlertid var det Elsas princip at den som vil
være med i leken, faar smake litt av steken, og hun
foresatte sig ikke at være nogen rædhare, men late
som om det var hendes daglige sedvane at ro ut med
hvem det kunde falde sig paa mørke aftener henimot
skikkelig sengetid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
