Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
modig, som om der ikke var skarpe albuer til i denne
verden. For at beskytte Birgit mot mulige puf og støt
la dog Bengt armen om hendes liv. De kom sidst i
selskapet og et kort sekund lot hun sit kind
kjærtegnende stryke mot hans skulder.
«Lille Gita,» sa han, og visste at i mumlen fra de
mange stemmer vilde hans egen bare naa Gitas øre,
«synes du ikke at dette likesom er vor egen fest? At
al lysglansen og glæden omkring os likesom straaler
ut fra vor lykke?»
«Gad vite om far og mor gik her i sin ungdom.,
likesaa lykkelige som vi?» sa hun sagte.
Han hørte en svak drømmende vemod i hendes
tonefald, og bøiet sig fort ned og kysset hendes nakke.
«Ingen har været saa lykkelige som vi er, Gita.»
Birgit blev meget forfærdet over det uventede kys,
men det lot ikke til at ha hat andre vidner end en
gammel ihvithaaret dame som saa paa de unge med
et smil fuldt av gode ønsker og dyp forstaaelse.
Birgit glemte en stund at beundre Vaux-hall’ens
farveglade illuminerte pillarer, for hun tænkte paa
sin egen sollyse fremtid i det elskede land paa den
anden side Sundet.
Vistnok var Danmark et litet venlig, frodig og
glad land; men det var allikevel Sverige hun vilde vie
sine kræfter, og i Sverige hendes lykke skulde fæste
rot. Netop nu da hun følte sig hjertevarm av tro og
haab, blev hun grepet av en pludselig længsel efter
sit eget hjem og sit eget land.
I det store mørke Ber ting-hus vilde hun plante ind
glædens blomster. Hun hadde jo favnen fuld, og de
skulde aldrig visne.
Fra konsertpavillonens terrasse saa de paa det pragt-
8 — Naar katten er borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
