Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
ved Siden af Fonrenelle’ø·og d’2llembertø, viser han sig
Gjenstanden lige voren, hvad enten det er en MathematikerD en
Kemikers, en Geologs, en Botanikers eller hvilkensomhelst anden
Videnskabsdyrkers Fortjenester, han vil oprejse et Minde. ——— I
Slutningen af Aaret vilde man overgive ham det. Indres Mi-
nisterium,« hvilket han dog afslog, fordi han ikke troede med god
Samvittighed at kunne opfylde de politiske dermed forbundne For-
pligtelser. Det følgende Aar blev han Præsident for den Kom-
mitte af Statsraadet, som beskjæftigede sig med de indre Anlig-
gender, og denne,høje Post, som udfordrer Orden, Virksomhed-
Uparkiskhed og en dyb Kundskab i Administrationens— Lovefog
Grundsætninger, men ikke staaer i nogen Berøring med de poli-
tiske Omvæltninger, hævdede han under alle Ministerialforandrim
«ger.· Endnu samme Aar udneevnte Ludvig 18de ham til
B«aron. —- Da Regjeringensz 1821» besluttede, at tage omfattende
·Forholdsregler angaaende Indførelse af Skoler for de lavere
Stænder i hele Frankrig, betroedes det til Cuvier at udkaste
«Planen for disse Stoler. Hans oplyste, menneskekjeerlige Sinde- -
"lag .og hans sunde, praktiske Sands skulle-i lige Grad veere
« fremlysende af d«et System,·som·«efter hans Tilskyndelse antogesz « -
ogsaa skal det i en hoj Grad have opfyldt sin Hensigt, Atsdet
imidlertid ikke endnu har haft al den Fremgang, der under an-
dre Omstændigheder vistnok vicdc have fulgt det, raa tildeers«i
. Geistlighedem som ingen Almueunderviisning ønskede-, og derfor mod-
sarbejdede det; deels iKommunerne, som kun brøde sig lidt derom,
og altsaa ikkeunderstottede det. To Gange var han Universitetets
Stormester, og da en Biskop indtog denne Plads (1822), blev han
Stormester for de protestantisketheologiske Fakulteter. Paa denne
Post, som han dekleedte til sin Død, havde han ilke alene Op–
sigt over sine Troesforvandtes religiøse Anliggender, men ogsaa
over deres borgerlige og politifke Rettigheder. Senere henlagdes
ogsaa de øvrige Religionspartier i Frankrig udenfor den katholfke ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
