Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
frugte saa mange og saa store Æg; O fordi Æggene udviile
sig surreksive, og ingen Befrugtning mere kan sinde Sted, efter -
at ngescekkene ere udtraadte, efterdi der da ingen Adgang mere
existerer til Æggenez de maa altsaa være udviklingodpgtige, inden
de trave«ftem, og Hannernes Tilstedevrerelse paa Hunnerneo
Legeme efter den Tid har ingen Grund.« Af disse Indvendinger
forekommer den tredie mig at vare den stærkeste; dog maa det
ikke forglemmeo, at smaa Forskjelligheder ere vanskelige at iagtage
hos Dyr af en saa ringe Størrelse, som de omhandlede Han-
nersz maaskee ville fortsatte og nojagtigere Iagttagelser opdage
Skjalnemrerker, hvor Nordmann ingen har kunnet bemærke. Den
fjerde M»odgrund, «at Burmeister ikke har fundet Hannerne paa
Hunnernes Genitaliaj»««) beviser Jntetz thi Nordmann har ofte
, fundet dem der; ogsaa har jeg ofte haft Leilighed til at iagttage
dem paa dette, men ogsaa paa andre Steder af Hunnernes Legeme.
Det kan altsaa vistnok antages for sikkert, at de saakaldte Han-
ner ofte sindes paa Hunnernes Genitalia. stiondt ikke altid og
konstant. —- Burmeistero femte og sjette Modgrund ere blot hopp-
thetisse, og mangle alle Fakta til Stettepunkr. —’Misforholdet i
Zionnenek Størrelse er vistnok meget fordausende, dog mangler
man ikke Exempler paa sligt Misforhold imellem Kjonnene, om
end ikke i saa hoj Grad, baade hos Insekter, Krebodpr og ev-
derkopagtige Opr. Det samme gjelder ogsaa for en Deel
med Henspn til skjennenes ulige Form, —- Uagtet jeg er af
den Formening, at de af Burmeister anførte«Modgrunde ikke ere
tilstrækkelige til at kuldkaste Nordmanno Antagelse. saa kan man
dog derfor ikke, hvad—egsaa ovenforier yttret, give denne ubetinget
Bifald. Man kan ikke·tvivle py, at der endnu maa anstille-
«) Burmeisierhar ovechoved under-sagt for faa Lernrrerk tit-at han
kan vare nogen Auktoriter. Reesten den eneste Art; hvoraf han
har haft flere Eremplarer til sin Diopositioiy synes Anede-kold ua-’
oinatn ut mävckk
lsM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
