Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b.
7.
s.
·10.
11.
425
Botanikeren faaer en Jorsmag paa de mange alpinste Planter,
der vende-ham paa det planterige Dovrefield, hvor Norgcs al-
pinseeJlora synes at være concentreret. Wahlenberg fandt den
i Finmarken og antog den for Jagvins Antag. Lomman han
har imidlertid siden tilstaaet sin Vildfarelse. Jeg har kaldt den
omdanne-, fordi den iHenseende til Bægerets Form ligner
Slægten ordnet-. — Den synes at være tienlig til Ioderurt i
alpinske Egne, men man har hidtil ikke giort Forsøg dermed.
Krig. uaitlokum er neppe andet end en eenblomstret Afart af
Krig. sikinmn Lin.
Af denne Slægt, hvorpaa baade Danmark og Norge er meget
riig, og hvoraf intet Hefte af Værket indeholder saa mange,
var Jeg saa heldig at finde alle de anførte Arter, hvoraf ad-
skillige ikke forhen vare fundne i Norge.
Af disse bleve følgende tegnedei Norge: sklscbmun vueulosum
Lin., spise-kun fnstigiclum smuk-, Dickanum nmhiguum, nødes-» En-
calykta eiliatn Halte-» cntbnkinen hekcynjca Din-L, kolytkichum
gracile Men-fes, llyknum bore-lee Ively et Modt, Kyko løn-
girollum sye-sin et Modk, conoslomum bore-ale- swakts, Ene-—
lykis schnis Hvilke-ig.
Den er siden funden paa flere Steder i Norge og Hr. Vahl
har nylig fundet den i Gronland. Den er udmærket «ved de
lange Bundter af sine Haar, som fremskhde fra Aabningerne
i den underste Side af Frohovederne og ved en haaret, meget
siin Stilk.
Af de etaarige Græaarter fremkomme nogle sparsomt og ikke
altid paa de samme Steder, saaledes denne.
Denne er ikke en nve Art, men kun en udmærket Alfart as ko.
faa-os forene Linie.
Det var den starpsynede, hannoverske Botaniker Ehrhardt som
farst bestemte Markerne for denne Art, men det synes at
Benderne tidligere end Botanikerne have lagt- Mærke til dens
Iorikiellighed fra kas. sem, da de baade her og iNorge have
givet den et egetRavm Den forste, som anførte den iblandt de
nordiske Planter var Amtmand Sommerfelt i hans Bestrivelse
over Totem At( Bægeret hænger fasi ved Frugtbunden eller
det saakaldte Seer gisr den især kiendeligk ogsaa har Frugten
en ssdeke cmag end hos det almindelige Jorddær. Hos os
er den ·siesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
