Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6.
7.
8.
9.
100
428
En udmærket Art hidsendt til Prosessor Vahl fra Grønland.
Den er i den nyere Tid ogsaa funden paa Øerne ved den nord-
ligste Pynt af Amerika.
Det er mærkeligt, at denne Plante, som findes i Mængde ved
Kysten af Skaane og som ogsaa forekommer i Fyen, aldeles
ikke findes i Sielland.
Jeg har aldrig fundet denne Art af Lamkag hverken i Dan-
mark eller Hertugdommene. Den her afbildede fandt Profes-
sor Schumacher paa Kastelsvolden. Jeg vilde have troet at
den ved en Hændelse var bragt derhen, dersom den ikke sildigere,
« ved Hr. Skovrider Albrecht og Hr. Underlæge Mackeprang ved
almindelig Hospital, var bleven funden ved Roeskilde.
Denne-Plantes Forekomst er mærkværdig og kan give Under-
støttelse for deres Mening, som antage en Genekatio Eqvivoca
hos Planterne. For omtrent 30 Aar siden, da man endnu
aldrig havde fundet denne cnkex paa denne Side af Elben,
fandt daværende botanisk Gartner Hollball den i saadan
Mængde ved Frederiksborg i den udtørrede, saakaldte Onde-
huusdam, som om den var saaet der. Prof. Vahl lod den
tegne. Etatsraad Biborg skrev en Notice derom, hvori han
berettede, at man ved at ryddeDammen havde fundet adskillige
Biinflasker omvundne med Hele og antager det mueligt, at det
maaskee havde været Straaet af denne cakex, som havde
bragt Fra-et deraf, men man kan ikke antage at disse Straae
kunne frembringe saa mange Frøe som vare nødvendige til at
fremavle saa stor en Mængde af Planter — Den fremkom
ikke i de følgende Aar og er ikke fundet der siden.
Denne Art, som er den anseeligste og smukkeste af de danske
quiscstaceee, er ikke sielden i det fHdligere Danmark, især ved
Maglevandet paa Møen, men har dog udentvivl i Danmark
sin nordligste Grændse, men det er sieldent at finde den blom-
strende. Det bar ogsaa bemærkes, at den fremkommer med Blomster
paa Bladstængelen da den derimod i de sydligere Lande, endog
saa i Hertugdammene, bærer Blomster paa en bladlos Stængel.
Anledningen hertil var at Algernes Studium i den Tid blev
vakt ved svenske-, tydske, engelske og franske, hvortil ogsaa kom
danske Botanikeres Undersøgelser af denne Familie, af den Dvale
hrori det i mange Aar-havde ligget. Hvad Danmark angaaer
skylde vi især Botanikeren Hofman Bangs Iver for denne
Sag, at den her blev vmdiget en nøiere Undersøgelse. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
