Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10.
11.
12.
13.
l-l.
15.
417
Denne Alge er især en interessant Vinding sor kl. elen. Da
den skal vore ved Helgoland er den formodentlig ved Strøm-
ningerne sort derfra til den holstenske Opst.
En overmaade smuk Afart, kun Skade at dens Vlomstringstid
er saa kort. S. min Afhandl. i Havetidenden om vildtvorende
Ziirplanter.
Meddeelt af Hr. Dr. Macheprang. Farmodentlig en Barietet af
C. svale-, som udarter paa flere Maader. Den saakaldte Ge-
mss hyllkielusu er ikke nogen Bastard Plante, men en Mon-
strositet.
Den as O. Fr. Miiller fremstillede kat. reen-« er saa slet ud-
ført, at den næsten er ukiendelig. Da et gronlandsk Eremplar
deraf dlomstrede i den dotaniske Have, gav Jeg en nye og dedre
Figur deraf.
Man kiendte allerede denne Plante fra Linnes klar. takkedja
Den kommer nær til Pensc 0escleki.
J Prof. Giesekes Plantesamling fandtes et aldeles fordærvet
Etemplar af denne Plante, som Jeg ikke kunde bestemme. Først
ved Hr. Captain Holdolls Godhed modtog Jeg fuldstændige
Blomst- og Frugtdærende Eremplarer as denne anseelige nye
Art.
Skiandt Hr. Pastor Oyngbye, paa sin Reise til Farverne, især ’
var opmærksom paa derophyterne, sorsomte han ikke Undersø-
gelsen af de andre Plantesamilier. Jdlandt andre interessante
Planter fandt han denne særdeles smukke eau-se, som Prof. E.
Fries og andre Botanikere have været enige med mig i at
ansee for en nye Art, hvorfor Jeg har tillagt den Opdagerens
Navn. ·
Een af de steldneste og største as vove Ferskvands Alger. Jeg
har kun fundet den paa et Sted , nemlig i Aaen ved Kongens
Naller i det nordvestlige Sielland.
Denne Plante er et Exempel paa, hvorledes en Egns Flora
kan forandre sig ved Naturbegivenhedernes Indflydelse. Liim-
fiorden havde, forend Havets Jnddrud ved Agger i den øverste
Ende deraf, i det mindste fra Thisted til Harboore, ingen Salt-
vandssAlger, thi Vandet var der næsten sodt, saa at Jeg har
seet Qvæget drikke deraf, men allerede et Aar efter Jnddruddet
fremkom flere Saltvands Hydrophyter i Fiorden og især denne
.smukke Art, som fandtes i stor Mængde ved Thisted.
Den opfylder nemlig de underjordiske Bandrender saa tæt at
Vandet ikke kan flyde derigiennem. Jeg har seet Eremplarer
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
