Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
Latreille og Burmesister ere opoffrede dertil, berøre- efter
de nævnte Forfatteres Plan, kun enkelte Forhold i stor
Korthed. -
Legemers Form er hos Kaligusarterne særdeles fladtrvk-
ket, skive- eller skjolddannet,4 og det bestaaer af en i Alminde-
lighed meget bredere og større Forkrop eller Cefalothorax og
en mindre Bagkrop, fra hvilken et Slags Hale udgaaer (Tab.
Vl, tig. 3, A). «
Cefalorhorax As) har, i større eller mindre Grad, Heste-
skoform, idet den forreste Nand og Scderandene ere afrundede,
den bageste temmelig lige afskaaren og forsonet med to smaa
Jndsnit (Tab. V1, lig. 1)3 , Ppgfladen er skjoldsormigt hvorl-
vet, glat, noget glindsendez Bugfladen udhuletnoesten som
en Skee,· og hele Cefalothorax kunde siges at danne ligesom
et Slags SugestkaalikN. Npgfladen viser adskillige Farer, af
hvilke især maa mærkes tre,»der· tilsammen danne et meget th-
deligt HRMth dette H’s Sidelinier (Tab. VL Eg. 1 ab.)
ere noget krumme, eller udgjøre hver en stump Vinkel, hvis Top-
««) Om Cefalothorar’s Udstrækning kunde man maaskee være i nogen
Tvivl. Da imidlertid alle de fodbærende Ringe — med Und- «
tagelse as den, til hvilken det sjette Par Fødder ere hæftede —
nøje ere sammenvoxede med Cefalothorar, anseer jeg det for
rigtigst, at regne Bagkroppens Begyndelse fra den Ring, som
bærer siette Par Fødder, og derimod »indbesatte de øvrige under
Cefalothorar.
«) Det er denne Form, der bevirker, at Urterne af Slægten Ka-
ligus og et Par nærstaaende Slægter, der leve paa Fiskenes
Yderstade, og ikke, saaledes som de fleste andre Snyltekrebs, ere
berøvede Stedbevægelfe: kunne fastholde sig til de Fiske- der tjene
dem til Opholdssted, uden at HavetsiVoldsomhed formaaer at
« løsrive dem mod deres Villie.
Skjøndt dette ll sindes hos alle Arter, er det dog ikke hos alle
lige iøjefaldendez thi hos nogle viser det sig for dets blotte Me-
medens Lupen udfordres fpr at opdage det hos de mindre Arter.
Oct)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
