Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’59
canadense, der findes almindelig langs Veje. Da denne
Plante ogsaa har indsneget sig i Europa, helder jeg mere til
den Mening, at den her er indvandret, end til at antage, at
dens oprindelige Voxekreds har omfattet næsten hele den nye
Verden. 2. Siegesbeckia orientalis, der findes hist og
»her paa dyrkede Steder og ved Veie. 3. Bidens tripar—
tita (hvis jeg ellers har bestemt den rigtigt, som De af det
medfeslgende Exemplar vil kunne afgjøre), den voxer meget
almindeligt paa dyrkede Steder. J Selskab med denne voxer
en beslægtet, oprindelig brasiliansk Plante, Bidens leucan—
tha, der dog er meget sjældnere. Jkkun hos denne sidste,
samt hos en anden Art Eclipta , der findes meget sjældent
ved Bække, ere Straaleblomsterne fuldkomment udviklede.
4. Af Underfamilien Cichokaceee findes ikkun een , ind-
ført Art: Sonchus oleraceus. Den voxer overalt paa
dyrkede Steder, men dog langtfra i den Mængde og endnu
mindre med den Yppighed som hos os.
5. Af den sidste Underfamilie Cynarocephalee (Tidslerne)
kjender ieg slet ingen heromkring. «
Til Slutning maa jeg her omtale en almindelig Ves-
plante: Ambrosia cumanensis, da jeg seer, at man nu
henregner denne Slægt til Compositæ.
Baphok·hiaceæ. Denne Familie skylder Brasilien en
Deel af sine Ukrudsplanter,« samt flere Vejplanter. De ere
alle lidet skjønne Planter med uanseelige Blomster, saa at de
ej zire Egnen hvor de voxe. Den talrigste Slægt er Gro-
ton, af hvilken 5—6 buskagtige Arter danne den største Deel
af Krattet om Nio Janeiro, og frembringe hist og her, snart
i Selskab og snart særskilte, hedeagtige Udbredninger. Disse
Planter bidrage derfor særdeles meget til Egnens Physiog-
nomi, saameget«mere, som de haveA et temmelig eiendommeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
