Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
den rundeHjerneslsah eller rettere om disse tre Charakterer i Forening.
Derimod findes Næsebenene paa ingen saa stærkt opstaaende, som paa «
dem fra den 1836 paa Møen opgravede Høi, og overhovedet maa det
tilstaaes, at netop de tre Hovedet fra denne ere de, paa hvilke alle de
charakteristiske Tegn ere allerstærkest fremhævede.
Heraf synes det med Vished at kunne sluttes, at disse Høie med
Steensager og Skeletter ere opkastede as en og. samme Nation,
hvis Charakterer ovenfor ere fremsattez men ar hver Hsi rimelig-
viis kun indeslutter een Familie. Denne sidste Slutning be-
kræftes ogsaa derved, at der iblandt Hovederne fra Høiene ved Stege
fandtes et af et Barn paa 8 Aar (Tandskiftet er i sin Begyndelse),
og nogle der synes at være af Fruentimmer (de Knogler, paa hvilke
Kjønnene tydeligen adskilles, have aldrig været opbevarede). Det iUni-
versitets-Museet forefundne Hoved blev især interessant derved, at der
endnu sindes en Deel Haar derpaa, og disse ere mørkebrnne,
hvorved Formodningen om hiint Folks mørke Hud- og Haarfarve
næsten bliver til Vished, thi det er høist usandsynligt, at den mørkere
Farve skulde kunne være en Følge af Ælde.
Man vil let see, hvad Retning denne Undersøgelse nu bør tage.
Jeg har sammenlignet disse Hoveder deels med Grønlænderes,Finlappers
og Kalmukkers, deels med Slavers og en stor Deel af de ældre cauca-
siske Folkefærdsz men jeg har desværre hidtil ikke kunnet sammenligne
dem med Hoveder af ægte Celterz ikke heller med Hoveder fra-lig-
nende Gravhøie i Udlandet, og først derved, men derved ogsaa med
Vished, vil det kunne afgjores, om det er en og samme Ration, der i
hiin Steen -2llder har beboet Skandinavien, Englaud, det nordlige
Tydskland og Frankerigz fremdeles om dette Folk har været Cclter,
eller ikke. Undersøgelsen er altsaa endnu kun halv fuldendt.«
I mitt utkast till iagtens och sifkets äldsia historia i
—Skandinavien yttrade jag (Sid, 41) att man troligen lätt
skulle kunna afgöra till hvilken folkstam de menniskor hört,
som här iNorden begagnat verktyg af sten och djursben, om’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
