Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
bliver sor Individnet ved Siden as Umlovem Begge ere
foraarsagede as ydre Aarsager, de negative Livsbetingelser«
Fra Asartning (rariatio) maa vel adskilles Ud artning-
Banslcegtning ((legenekatio), som er en Afvigelse fra og
udenfor Artsbegrebeh og som opstaaer naar etNatnrpoodnkr
bliver ndrevet fra den det ved Artsloven absolut anviste
Sphære as ydre Jndflydelser. En Følge as dettes Forhold
er, at Udartningerne ikke mere as sig selv (ved fortsat Av-
ling) knnne vende tilbage i Arten, som Asarternez de ere
ndensor Artsbegrebet og danne en ny Art, der kan have
meer eller mindre Lighed (Slægtscab) med den oprinde-
lige. lDe fleste as vore Hunsdyrz as Planter de saakaldte
Have- eller Knltnrspeeies.)
Forskjellige fra Udartningerne ere de repræsente-
rende Arter i de forskjellige Verdensdele (Nilkroko-
dsl og Kaimatl, Tsiger og Onze, Trolcius europeeus og
asiqticus). Omendstjondt disse Afvigelser ogsaa ere be-
tingede fra Uden af ved det polare Forhold af Øst og Vest,
ESvd og Nord, saa berøre de dog Artsbegrebet selv, og
maa, da de ere Afvigelser fra Ursormen, speeisfisk (a:
qvoael skred-O adskilles.
Asarterne maa endvidere adskilles fra de hvbride
Form er, Bastarderne, hvilke have deres Grundi den frugt-
bare Forening as to Kjonsmodseetninger af forskjellige Ar-
ter — i Sammentreessen as uligeartede leingsfaktorer.
Der gives Bastarder 1) imellem Ufartey som stedse, 2) im.
Urter, som ofte — og 3) im. Slagter, som meget sjelden
ere Esrngtbarr.
Endelig ligger Forskjellen fra Misdannelsen, Van-
sfkabningen (monstrositns, dekomitas, reprrch i Folk-mon
1. Ved Asartningen bliver stedse det Hele eensartet
forandret, om og i et enkelt Organ eller i en enkelt Egen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
