Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
at det var umuligt at komme dem paa Skud, medens Andre-
samlede i store, trekantede Flokke, i en betydelig Høide stvi
hen over vore Hoveder. Denne store, næsten snldkom-
ment ode Strækning kaldes Fjirdnngafandz den gjen-
nemstæres af endeel større og mindre Elve, som vi paa de-
res Pei hen til chlrsaaen maatte giennemvade. Saale-
des passerede vi i Middagvstunden en kaelelv, hvisthkke,
grnmsede Vand skjulte de mange store Stene, hvormed Bun-
den til Tarv for Hestene var bestroet, hvortil endnu kom,
at den i Mellemrummene var saa blod og dpndet, at Heste-
ne sank i og med Nod kunde arbeide stg op igjen, medens
det iiokolde Vand skollede hen over Hesterhggen og Nytte-
ren. Endelig spnteo vi at være komne i Nærheden as
den mægtige, noget nrene Jismaese, der»ragede frem foran
Aruarfjeldet, og fra hvilken vi vidste Thjiroaaen
sor enDeelhar sit Udspring. Vi lagde derfor Veien lige-
hen imod Jolelrandem i den Tanke at folge denne og saa-
ledes passere Tjirsaaeno forskjellige Arme (Kvislir), tæt
ved deres Udspring; vi overred strax en heel Deel smaae
Jvkelelve, der, skjøndt blode i Bunden, ikke naaede Hestene
længere end til Bogen, men derefter forvildede vi os i en
udstrakt, dpndet og sumpet Mprestrækning, der var saa blod,
at Hestene hvert Øieblik sank under og maatte anstrænge
. alle Kræfter for atter at reise sig. J den Formening, at
det dog engang maatte blive bedre, holdt vi fremad eu Ti-
mes Tid, ·men Snmpen blev aldeles usremkommeligz med
største Besværlighed fik vi vore adspredte Heste vendte, for-at
drive dem den samme Vei tilbage, og, ester at have spildt mere
end 2 Timer og udmattet os selv saavelsom hestene, lykke-
-deo det os igjen at komme paa sast Grund, hvor vi fortsatte
Reisen Nord efter, langt med en lav, asrnndetGrnnsbankr.
Jo længere -vi kom frem, desto tvdeligere erkjendteo, at·Ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
