Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
ten gjennemsteonsmedes as en· livligt rislende, klar «s Elv-
Fagradals·aaen, som salder i Krevpm nidtes vi til
at overstige den Fjeldrpg, som adskiller begge Dale, og-
lagde dersorVeien soroven langs med Klostens Rand. Ad
en lang Fjeldskraaning kom vi nn ned i Fagradalen,
der skal ndmcerke sig ved sine gode Udegangsgrcesninger,
men nu var intet Spor deras at see, thi «en halv Alen dvb
Snee bedcekkede Dalens Vand. Dens overste Deel, som
indeholdt flere smaae Sner, syntes dog for det Meste at
bestaae as ode Grnns, og her nødtes vi til at esterlade en ·
as Pulshestene Cden samme, som vi igaar havde sorladt), da
den ikke var at saae til at flytte en Fod videre ; den sørge-
lige Sijeebne, der ventede den, var at doe as Snlt og-Frost.
Efterhaanden som vi tom længere nedad gjennem den lang-«
stwkte—Hvidal, bemærkede vi en tiltagende Grnsvcert og et
lavt Pilekrnt nnder Sneen, og da Hestene allerede vare
blevne saa askreestede, at de kun med stor Langsomhed lode
sig- drive fremad, ogsteiret, om muligt, var blevet endnn-
strængere, besluttede vios til at telte her for at oppebies
den kommende-Dag, overheviste -om, at vi dog ikke under
saadanne-— Omstændigheder paa denne- Dagsreise vilde kunne
naae -Bhgden, da vi neppe tnrde regne at vcere komne meer
end 3 ·Mile fremad, skjøndt det allerede var ledet langt nds
paaEstermiddagem Kl. 6 reistes Teltet i Lre as en Vakle-
paa» en Plads,« hvorfra-vi forstmed Hænder og Fødder-«
bortstrabede«den1nreste Snee, og·s Hestene overlodes igjen-til-
sig selv,- for efter Evne ogf Kræfter at soge det«8oder", del
saa hviltg trængte tilz Y- vi formaaede Intet tif deres
Det-stor Ret godt-besthtoedes mod Uveir-et af den tætte Seild
dngj ttiavede vi os; svedhjcelp as en Spiritnsklkogemai
stirre, en- varm-Kop Kasse-« der dog heller ikke de foregaaende-
Dage havde manglet, og derpaa sogte vi endnn engang
et-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
