Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
gjennemskaaret af talrige, af smaae Vandlob dannedes-Ren-
der, der foraarsagede os Vanskeligheder nok, da den dybt-
liggende Snee ikke tillod os at udfinde de beavemmeste Ste-
der til at passere dem; men omsider vare vi saa heldige at
opdage Veispor paa enkelte Steder, hvor Sneen var bort-
blæst, og disse ledte os i Dalens nordostlige Ende opad en
høi Fjeldstraaning, som til en prde af flere hundrede Fod
var gjennemspaltet af en lodret, i mange Krumninger snoet,
Most. Langs med denne, foroven paa Randen af de lod-
rette Klipper, laae den smalle Sti, fra hvilken kvi paa vor
hoire Side skuede ned i et svimlende Dyb,·hvorfra Aaens
muntre Rislen i dens jevne Lob og larmende Brusen i dens
mange skummende Vandfald neppe naaede op til vort Øre;
en Snnblen, et eneste Feiltrin paa den sneebelagte, neppe
kjendelige Vei-. og man laae sønderknust paa Kloftens stenede
Bund. Under saadanne Omstændigheder kan man for stole paa
Hestens sikkre Been,· end paa sine egne z vi fortsatte derfor
den. farlige Vei tilhest,·efter at vi dog-havde lettet vore
Rideheste Anstrængelfen ved-at ·tilbagelægge Opstigningen
af Skraaningens tilfods. Fra det høieste Punkt paa denne
Fjeldrpg laae endelig Maalet for vor besværlige og fare-
fulde Reise, den frugtbare og gode bebyggede Jokelsaa-
dal, Østlandets øverste Bygd, udbredt for Beskuelsenz
men hvorledes! Ogsaa her Alt, ikke blot de begrænd-
sende Høiden men selv Dalens Bund, bedækket med Snee-,
saaledes som Landstabet maa see ud midt i Vinterens Hjerte.
Dog, vi vidste, at vi her maatte træffe menneskelige Boli-
ger, og at vore Heste her vilde kunne faae tilstrækkeligt
Foder og Hvile for atter at komme til Kræfter, og denne
trøstende Tanke gjorde, at vi ikke betragtede Dalen i den
bedroveliges Stemning, hvortil dens «triste, «vinterl«ige Ud-
seende ellers kunde have givet god Grund. Veien førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>