Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
laagituckiac umoralske-. Flagellum antcnnakuns inferiorum
altimo pedunculi articuia langius. Oculi minimi, okbicuk
leiret-. Articulus pedis primi paris quartus elongatus, sub-
conicusz articulns quiolus iinearisz utriqve setis modo
marginurn praeditiz ungvis pusjllus,pectinatus. Mands pe-
rlnm secundi paris apico dilatato, truncato, aculeoque mar-
ginis posiekiaris terrninali valido. Pedes qvinti paris ar-
ticulo primo gracle lineari. Epimeka annuli tboraciei prirni
perparva, epimeris Secuadi annuli tectaz epimera quarti
—«»
gjælder Hdette kun ffor spde to sidste Fods-ars hvorimod —femte
Fods-ars første Led eller Hoste er langftrakt·, smal, temmelig
svag, eller as Form omtrent som hos tredie og fjerde Par.
s) -,,Kortheden· af Folernes Svobe« fortjener næppe Plads
i Slægtskarakteren, da. den ene as de her karakteriserede Arter
har temmelig lang Svobe paa de overste Folere.—kFra Ans-
beskrivelsen bør derimod gaae over i Slægtskarakteren l) Be-
sfkaffenheden af tredie Led i de øverste Føleres Skaft, hvilket
Led hos alle tre·Arter er meget lille og vanskeligt at skjælne
sra Svobens Led. 2) Længden af de nederste Føleres Skaft,
hvilket er meget længer end Svoben og længer end de overste
Føleres Skaft.- 3) Den meget karakteristiske Beskaffenhed as
Munddelene, især Kjæbefødderne. 4) Andet Fodpars langt
betydeligere Størrelse, end forstes. 5) Maaskee kunde hertil
iojes Halevedheengets Dannelse af en enkelt Plade. —- Vilde
man, paa Grund as deovenantpdede Forskiælligheder mellem
de nordiske Arter og L. krusan mene, at de ikke henhørte til
denne Slægt: saa vilde det ikke blot blive nødvendigt at danne
een ny Slægt for dem, men man maatte endog adskille dem
indbyrdes, og danne to nye Slægter; hvilket ikke forekommer
mig for Tiden at kunne billig«es. Enhver Slægt, som kun er
opstillet efter en enkelt Art, er underkastet den Skjæbne, at
maatte modisieeres noget i sin Form ved nye Arters Opdagelse,
hvis man ikke vil danne nye Slægteri det Uendelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
