Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
vil soranledige en Forvirring, som senere Naturforskere maaskee
ville have Vanskelighed ved at udrede.
den sydlige Slætbag, da denne, ligesaa godt som den nordiske,
næsten udelukkende nærer sig af lavere Dyr, især Krustaeeer. Lige-
som det just heller ikke vilde være nogen Selvfolge, at Nordkaperen,
fordi den ikke kunde være den nordiske Slætbag, derfor absolut skulde
være Svdhavets Slætbag. Altsaa har Pr. E. blot en eneste Skib-
per-Reiation at støtte sig til, og, selv om man vilde indrømme ham,
at det ved Korunula’erne var beviist, at den omtalte Hval var en
ShdhavI-Slætbag (hvad ingenlunde kan antages asgjort), blev det
dog stedse tvivlsomt, om vedkommende Skipper havde anvendt Nav-
net Nordkaper rigtigt; en Sag, som det vel hverken er muligt at
bevise eller modbevise. Iøvrigt vilde det være kurisst nok i sit Slags,
om Svdhavets Slatbag havde sit Navn af Nordkap, som Pr. E.
antyder.
Ogsaa har Pr. E. naaet det interessante Resultat, at Bal-ma langt-
maas sendnu sindes almindelig baade i de nordlige ogsvdlige Have-.
Dette Resultat uddrages as l) nogle Meddelelser i Philosophie-11
Transaetions om en ved Bermudas-Oerne forekommende, langhaan-
det Finhval med Balanerz 2) af den ved Valvaraiso strandede
Hval chvilken ikke jeg, men spr. E., antager sor Bal. longirnana),
og den i Nærheden fundne Balans, som Pr. E. øieblikkeligt er-
kjendte sor disde-ma balwaakis, (hvori jeg heller ikke kan være enig
med ham). Med Hensyn til det første Argument vil det ikke være
overflødigt at bemærke, at de faa Meddelelser i Philos. Trang.
ikke svnes ganske at passe hverken paa Bal. kongimaua eller paa
dens Balan. Hvalen fremstilles næmlig som plantecedende cttrey
ked much upon Grass. growing al thc bottom os lhe Sea o. s.v., og
efter en anden Meddelelse: «tbey leed on Mass, growiug on ihe-
lioclks at eho hoiiom o. s. v.), og Balanen siges, ofte at blive saa
stor som en stor Ostersskal cos iho Signcss os grcai 0ister—Shells),
og ak Være bevoxet med Tang Ukockswced or Sca- Tangle). E-
angiver val. langt-maa endvidere som forekommende ved det gode
Haabs Forbjerg Java, Jaan og Kamtschatka, dog uden at dokn-
mentere dette. Den Tanke, at der dogmuligen kunde existere flere
Arter langhaandede Finhvaler, ligesom flere Arter korthaandede, synes
slet ikke at have fremstillet sig sor ham. J den linneiske Tidsalders
Aand spnes han villig til, uden videre Undersøgelse, at erklære Dhr
sra Jordklodens forskjalligste Egne for identiske, naar de blot stem-
me overeens i et eneste sremspringende Kjendeinærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
