Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
nes Virkninger ere umaadelige ; »thi disse Masser , der uden
Ophør bevæge dem, den ene ovenpaa den anden og paa
Klippernes Overflade, nedbrvde og knuse enhver bevægelig
Gjenstand og asslibe de faste Overflader, paa hvilke de hvilez paa
samme Tid skyde-de med en uimodstaaelig Magt Alt det foran
dem, som de komme i Berøring med. Det er disse Bevægel-
ser (as det store Jis-Lag), vi maae tilskrive den sorunderlige
Overleiring af de rullede Stene ovenover Sandet, der umid-
delbart bedækker Klippernes afslebne Overfladez og det er uden
Tvivl den Skraben, denne Sand frembringer paa disse Over-
flader, der er Aarsag til de sine Linier, vi bemærke (tidligere
sammenlignede med Ridfer, frembragte paa Glas med en Dia-
mant), og som aldrig vilde være fremkomne, ifald Sandet var
blevet paavirket af en Vandstrøm.« Man vil nu spørge, ved
hvilket muligt Middel en saa voldsom Bevægelse kan bevirke,
at de store Stene komme til at ligge ovenpaa de mindre og
disse igjen ovenpaa Sandet? Dette Phænomen forekommer
mig fuldkommen uforklarligt ifølge ovenanforte Anskuelse- Frem-
deles siger han, at paa Klippernes Overflader ligesaavel sindes
Furer og Udhulinger som Ridser, og at disse »aldrig følge
Bjergets Heldnings-Linier, men have en skraa og langstrakt
Retning (det er i Linie med Bjergkjeden og derfor næsten ho-
rizontal) , en Retning, der udelukker enhver Tanke om , at en
Bandstrom skulde være Aarsagen til disse Udhnlinger.« Hvor-
ledes skulde man vel troe, at denne Kjendsgjernirg bliver for-
klaret? —- Derved, at de sine Linier og Furer »maae være en
Følge af den langt større Lethed, hvormed Jsen udvidede sig i
Retning af den store Schweitzer-Dal, end i den modsatte, efter-
som den var indesluttet imellem Juraen og Alperne.«
Jeg vil nu forsøge paa at vise, hvorvidt disse meget
mærkelige Kjendsgjerninger, som« vi skylde Agassiz’s Iagtta-
gelser, kunne forklares ved Orm-Iis Theorie—n: og jeg maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
