Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Bjergene maae kunne drive fra den ene Side af Fjordene til
den anden, vilde de dog, ifald de flyttedes efterat være komne paa
Grund, blive bevægede langs Kysten ved S·trømningernes og
Vindens Magt, og maaskee noget op·og ned ved Ebbe og Flod.
Vilde ikke den nødvendige Følge heraf være, at Ridserne, dan-
nede ved det imellem Klipperne og den underste Deel af Iis-
Bjergene skrabende Sand, vilde med enkelte Afvigelser være
langstrakte, eller (fra Virkningen af Ebbe og Flod) skraae? Og
efterfom Bjergene i Tidens Løb dukkede op af Havet , vilde
enhver Deel saaledes blive paavirketz og følgeligen vilde der i
den hele Overflade været indgravet langstrakte Ridser.
Iis-Bjergene ved den Syd-Amerikanske Kyst flytte under-
tiden kantede Klippeftykker i mange Miles Afstand fra den
Gletscher, fra hvilken de ere løsrevnez og da Vinden og Strøm-
ningerne ialmindelig have tilstrækkelig Stadighed til hurtigt at
sætte paa Land enhver flydende Ting (hvilket vides at være
Tilfældet med en kuldseilet Baad , en Tonde eller et flydende
dødt Legeme ·ete.), saa vilde Klippeftykkerne ialmindeligheko
af Iis og blive trængt opad med en saadan altovervindende Magi,
kan man intet Øieblik betvivle, at dybe Ridser vilde blive indskaarne
i det anstaaende Bjergs Overflade. Da vi vide, at de Stene, der
ligge ved Strandkanten, ved de fleste Kyster have Hang til under
deres Flytuing at forfølge en given Retning, maa det være ligesaa
med Iis-Bjerge; og herfra kunne vi slutte, at Furerne i Alminde-
lighed vilde være i ringe Grad skraae paa Kystlinien og indbyrdes
parallele.
k) Vi maae vente, at de undert·iden, imedens de endnu ere paa
Overfarten, ville blive nedstyriede ipret. C h a r p e n tie r Glimman
New. phil. Joum. vol. xxl, p. 217) bemærker, idet han sigter
til en anden Theorie: «denne Anskuelse er ligesaa utilstreekkelig til
at forklare den usædvanlige Stilling af umaadelige enkeltliggende
Klippeblokke, der—undertiden ligesaavel sindes staaende lodret i det
øverste Jordlag i Dalene som paa Bjergskraaningerne, og som ere
revnede igjennem hele deres Længde fra neden as og lige op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>