Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Farven hos de i Spiritus opbevarede Jndivider er brun-
gul, uden Spor til Marmorering eller Plætterz kun» Øinene
"hos enkelte Eremplarer betegnede Ved et lysere Punkt. Hos
det levende Dyr skulle de være hvide. »
Størrelsen er, selv for en Amsipod, temmelig ubetydelig-
Fra Pandens forreste Rand til Enden af Halevedhænget ud-
gjorde Længden sex til syv Linier hos de største Exemplarer.
Hos et Individ af sex Liniers Længde kan den største Høide
omtrent ansættes til en Linie , den største Brede til ,lz Linie.
Hovedet, hvis Længde indeholdes henimod syv Gange i
Totallængden, og som altsaa er temmelig stort, har meget
større Vrede end Længde. Dets Pandeflade er glat og uden
Kiøl, men dets sorreste Rand fremtræder mellem de øverste
Følere som et fladtrykket, tilspidset Horn, der omtrent udgjør
j af Hovedets Længde. Paa hver Side af dette Horn danner
Hovedets forreste Rand en halvmaanesormig Jndbojning bag
de øverste Føleres Rod, hvorimod den derpaa atter mellem de
øverste og nederste Følere fremtræder som en temmelig stump
Flig, hvilken Flig bliver saa meget mere iøinefaldende, efterdi
Hovedets nederste-forreste Vinkel er dybt bortskaaren, saa at de
nederste Føleres Rod ligger ganske blottet. Paa den omtalte
Flig, nærmest de øverste Føleres Rod, ere Øjnene anbragte. «
Øinene, hvis Farve og Stilling saaledes allerede ere
angivne, vise sig as en rundagtig Form, men ere saa smaa og
utydelige, at de let kunne oversees , og at det i al Fald er
meget vanskeligt, at erholde en nærmere Kundskab til deres
Beskaffenhed. De synes kun at besidde en eneste Krystal-
lindse hvertz idetmindste har det ikke været migmuligt ved
Præsning eller paa anden Maade at sondre Lindserne (hvad
ellers er saa let hos Kræbsdyrene i Almindelighed), men kun
at dele den store Lindse i uregelmæssige Brudstykker.
Følerne ere stærke, og nærme sig til den Form, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
