Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
lelaagets bageste Rand begynder Pandefladen at stige ned med
en jævn Skraaning. Naar Munden er lukket, bliver Under-
kjæbens sorreste Rand næsten lodret, og Mands palten er
meget stærkt nedskraanende, eller viser endog nogen Tilnærmelse
til det Lodrette. Som Følge heraf lægger Underkjæbens
Spidse sig frem foran Overkjæbens. Gabet har naturligvis,
paa Grund af den sammentrykkede Form, meget større Høide
end Bredez det kan ingenlunde siges at være lille, da dets
Høide næsten er lig med Hovedets halve Længde (Længden reg-
net til Gjællespalten). Tænder sindes kun paa Mellemkjæbe-
benene og i Underkjæben, derimod ikke paa Plougskjær-
been eller Ganebeen. Tænderne ere ·af Middelstorrelse,
koniske, noget spidse, lidt tilbagekrummede, temmelig vidt adskilte,
af blaalig-hvid Farve, gjennemsigtigez de danne forrest i Mun-
den to Rækker, paa Siderne kun enz den sorreste Række er,
, «i Underkjæben som i Overkjæben, meget mindre end den ba-
» geste. Iøvrigt ere Tænderne bevægelige, eller kunne lægges
ned og reises op. Bagved Tænderne sindes i··begge Kjæber
et smalt, kulsort Kjæbesejl. Tungen ligger saa langt til-
bage, og er saa rudimentær, eller i saa ringe »Grad adskilt fra
Mundhulens Bund, at jeg hverken ved Syn eller Følelse har
kunnet udforske dens Beskaffenhed. Svælgtænderne ere om-
trentaf Beskaffenhed som Kjæbetænderne, det vil sige, spidse
og krummer Næsebore har jeg ikke kunnet opdage. Øinene
ere meget smaaz deres Længdegjennemsnit indeholdes næsten en
Snees Gange i Hovedets Længde til Gjællespaltenz de ligge
vel meget høit paa Siderne af Hovedet, men imidlertid endeel
nedenfor Pandefladenz Formen elliptisk. Hvad der, foruden deres
ubetydelige Størrelse, gjor, at det endog er vanskeligt at blive
dem vaer, er den Omstændighed, at de synes omgivne as en.
Ringmnskel, ved hvis Hjælp Huden ligesom et Øjelaag kan
trækkes sammen over dem, og’ næsten aldeles skjule dem. Gjæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
