Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Slimassondringenz nogle lignende findes ogsaa paa Underkieeben.
De sorreste Næsebore ere meget smaa, ovale Aabninger
i Pandefladen omtrent midt imellem Snudespidsen og Øiets
sorreste Randz de bageste Næsebore ligge længer ude mod
Hovedets Sideflader, ere større og have, om man saa vil,
Form af særdeles korte, eylindriste Hudror, eller rigtigere af
Aabninger, blot omgivne as en ophøiet Rand. Øinene ere
temmelig smaa, men kunne imidlertid, naar de sammenlignes
med Øinene hos andre Arter af denne Slægt , kaldes
store, efterdi de kun indeholdes omtrent fire Gange i Hove-
dets Længde; de ligge med den øverste Rand i Pandefladen,
men ere dog adskilte indbyrdes ved et betydeligt Mellemrum.
De nederste Øieb en ere her, ligesom hos Slægtens andre
Arter og hos Slægten Cyclopterus sammenvoxede til et Stykke,
hvilket strækker sig i horizontal Retning fra Overkieebebenenes
Rod til Forgieellelaagets bageste Randz as Form er det foran
og under Øiet noget bredere og forsynet med Slimgruber, bag
Øiet derimod ganske tyndt og naaledannet. Forgicellelaaget
stort, bestaaende af en lodret, halvmaanedannet Del og en
vandret, smal og langstrakt Delz denne sidste er langs den
nederste Rand forsynet med tre Slimgruber, hvorimod den
halvmaanedannede Del omtrent paa Midten har en sremstaaende
Kam (i Retningen ovensra ned). Gieellelaaget lidet, af
triangulaer Form (Toppunktet vendt nedad) og væbnet med to
Pigge, af hvilke den overste og største er rettet lige bagud,
den anden skraat nedad. Undergicellelaag et meget
lidet, liniedanuet, tyndt, krumtz det ligner ganske en Gjælle-
straale, men er meget kortere. Mellemgiaellelaaget har
ganske samme Form som Undergicellelaaget, men er tre til fire
Gange saa langt og kunde derfor let ansees sor en Gjælle-
straale, saameget mere, som det ganske ligger i samme Retning
som Gieellestraalerne , dersom det ikke viste en anden Forbin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
