Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
og den bageste Rand har et dybt (omtrent \ af Pladen
indtagende), skarptvinklet Indsnit, hvis konvexe Siderande
grade-viis bagtil skride ud fra hinanden. Tornene paa disse Rande
ere særdeles smaa.
De yderste Halevedhængs ydre Aare har en
langstrakt og smal, i Enden afrundet Fonn; Længden overstiger
Breden mere end sex Gange. Den indre Aare, hvis Længde
omtrent stemmer med det mellemste Halevedhæng, og udgjør
I af den ydre Aares Længde, nærmer sig temmelig meget til
denne sidstes Form, idet Pladen ikke er synderligt stærkt
tilspidset mod Enden, og ikke meget stærkt udvidet mod
Roden. Høre blæren er stor og tydelig.
5. MYSIS LATITANS KR.
Denne Art har ieg fundet mere enkeltviis blandet mellem
Mysis oculata Fabr. (mellem tre til firehundrede
Exemplarer af denne sidste, 30—40 af førstnævnte), hvilken den
staaer saa nær, at det ikke før meget seent er lykkedes mig
sikkert at adskille den som egen Art1). Naar man imidlertid
først rigtigt har faaet Øiet aabnet for det disse to Arter
Betegnende, kan man i Almindelighed skjelne dem uden
nærmere Undersøgelse blot efter Habitus, idet nærværende
Art har Formen lidt tyndere og siirligere; ligesom ogsaa
Omridsene vise større Skarphed og Bestemthed, upaatvivleligt
som Følge af Bedækningens større Haardhed (maaskee rettere
udtrykt: mindre Blødhed), hvilken vel atter hidrører fra en
lidt rigeligere Kalkafsætning.
Ogsaa Farven er af et renere og lysere Gulbruunt
(medens den hos M. oculata falder mere i det Graalige),
hvorhos endvidere kan mærkes, at de sorte Stjerner paa
Bagkroppen og mellemste Halevedhæng blive mindre, tildeels
endog ganske utydelige.
1) Alle Exemplarerne maatte, ifolge Forholdet af deres overste
Folere og deres Bugfodder, ansees for Hunner, men da de tillige
uden Undtagelse manglede den Hunnerne eiendommelige
Brystsæk , kunne de kun antages for endnu ikke fuldvoxne Unger,
og Arten kan folgelig supponeres at maatte naae en betydeligere
Storreis e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
