Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
væbnede med lange Fjerbørster. Hertil kommer endelig et
lille hudagtigt Redskab, som er tilheftet paa Bunden af
Indbugtningen bag Aarerne, og som deler sig i to, omtrent
lige lange, mere eller mindre bugtede og krummede Anne,
som altid synes at være meget kortere end Aarerne. Det er
disse Redskaber, Mil 11 e-Edwards har betegnet som
Gjæl-lerne (hos Thompson finder jeg ingen saadan Udtydning
af dem), og, uagtet jeg ikke vil bekæmpe Rigtigheden af
denne Anskuelse, mener jeg dog, at den er fremsat med for
stor Afgjorthed, eftersom jeg intet Spor til Gjællestruktur
bar kunnet iagttage hos dem. Rigtigst vilde det derfor
OO C? O
maaskee være, at betragte dette Punkt som et endnu tvivlsomt,
hvis Afgjørelse maatte søges i Iagttagelsen af det levende
Dyr. Hvad nu disse pølsedannede Grenes spiralagtige
Krumning angaaer, da maa den vistnok snarere betragtes
som Undtagelse end som Regel. I al Fald har jeg, som mine
Tegninger vise, ikke fundet Forholdet ganske saaledes, som
Thompson, og efter ham Edwards, afbilder det.
Det mellemste Halevedhæng (tab. II, fig. 6, p),
som næsten udgjør af Totallængden, men ikke ubetydeligt
staaer tilbage for Sidevedhængene i Længde, har en langstrakt
og smal Fonn, som gradeviis endnu bliver lidt smallere bagtil,
er i Enden afrundet eller fladt udbuet, og udmærker sig
især ved Fiinheden af sin Tornevæbning. Den bageste
afrundede Rand har jeg fundet væbnet med sex Torne, af
hvilke de to yderste paa hver Side, skjøndt smaa, dog i
betydelig Grad overgaae de to mellemste: og med disse sidste
stemme omtrent de Torne, som ere anbragte langs
Siderandene; den hele Tornevæbning, med Undtagelse i al
Fald af de fire nysomtalte, lidt større Torne, kan ved en løs
Betragtning meget let ganske oversees, og det er derfor, jeg
foreslaaer at kalde denne Art inermis.
De yderste Halevedhæng indtage næsten I af
Totallængden, og udmærke sig især derved, at den inderste
Aare er kjendeligt længer end den yderste, skjøndt ogsaa
denne sidste naaer udover det mellemste Halevedhæng.
Formen af den indre Aare er særdeles smal, griffel- eller dolk-
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
