Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Dronningen behandlede de med den samme overseende
Ligegyldighed, som saavel Humlerne som Hvepserae udvise mod
den til daglig Brug, ganske modsat den Omhu og Hengivenhed,
som Bierne yttre mod deres Dronning. Men efter endnu et
Par Dages Forløb saae jeg denne begyndende Splidagtighed
ogsaa strække sig til Dronningen. Denne var den 1ste
August ifærd med at indrette en lille Celle til Æglægning, men
heri søgte en af Arbeiderne at hindre den ved at nedrive
det, Dronningen byggede, hvergang denne forlod Cellen for at
hente Byggemateriale fra Voxdækket. I Begyndelsen lod
Dronningen sig nøie med at give den en Slags Paamindelse med
en af Fødderne, men da dette ikke hjalp, forgik
Taalmodig-heden den tilsidst, og den foer los paa Humlen og bed den,
saa at denne iilsomt tog Flugten. Endelig blev den saavidt
færdig, at den begyndte at lægge Æg, men nu indfandt
Humlen sig atter og søgte at hindre den deri, idet den gjorde
sig Umage for med sit Hoved at trænge Dronningens Bagkrop
ud af Cellen, hvilken den samtidig nedrev. Under alle disse
Bestræbelser bevægede den Vingerne saa hurtigt, at man ikke
kunde see dem, og frembragte derved en eensformig
sørgmodig Lyd1). Det var denne Opførsel fra een og siden flere
Humlers Side, der hjalp mig til at see selve Æggets Lægning,
deels derved, at Dronningens Bagkrop blev løftet lidt, og
deels derved, at endeel af Cellevæggen blev nedreven. Efter
endt Lægning tillukkede Dronningen Cellen, uagtet den blev
forsinket ved Arbeidshumlens utrættelige Modstand. Med en
Pennekniv aabnede jeg atter Cellen, men dette forbittrede
Dronningen, der med Kindbakkerne greb fat om Knivsbladet
og ruskede det temmelig foleligt. I Slutningen af Dronningens
Bestræbelser for at lukke Cellen understøttedes den af en
anden Arbeider. Dronningen vedblev at holde sig i Nærheden
af Cellen, for at vogte den, hvilket ogsaa var aldeles
nødvendigt. Forgjæves søgte jeg at udgrunde Aarsagen til denne
1) Hermed er naturligviis ikke meent, et Lyden skulde udtrykke
en tilsvarende Sindsstemning- hos Humlen, saaledes som
viser-løse Biers Klage lyd.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
