Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158’
DIACHROMUS.
Ligula nuda: paraglossæ latæ, ligulam vix superantes,
apice rotundatæ, setis lateralibus nullis. Mentum dente
medio obtuso, lobis lateralibus acuminatis. Palpi articulo ultimo
fusiformi. Tarsi anteriores maris lati, articulo primo
angu-stiore, quarto transversim obcordato: plantæ dense setosæ,
setis apice acetabulatis. Oculi. nudi. Corpus obsolete
reti-culosum, pubescens. Pronotum seta ambulatoria utrinque
prope angulos basales. Tarsi pubescentes.
Det maa indtil videre ansees som tvivlsomt, om Slægten
Diachromus kan opretholdes. For det Første maa
Karakteren »Tibiæ anticæ calcare apicali duplici« ganske opgives
som eiendommelig for Diachromus. En saadan kort og tyk
Torn sidder nemlig ogsaa hos Anisodactylus bagved
Endesporen, og er især fremtrædende hos A. signatus. Det
forholder sig nemlig saaledes, at saasnart Endesporen bliver stærkt
udvidet, saa skeer det Samme ofte med en eller flere af de
nærmest siddende i den Række af korte Torne, som staaer
langsmed den nederste Rand af Benets bageste Flade. Hos
Ophonerne seer man sædvanlig to stærkere Torne bag Sporen,
hos mange Harpalus-Arter een. hos andre gjør ingen af disse
Torne sig bemærkelig fremfor de andre. Dernæst, hvad
Munden angaaer, saa viser den sig neppe i nogen væsentlig
Henseende forskjellig fra hvad der tindes hos Anisodactylus.
Tungens Fonn er for svagt udpræget til at kunne tillægges
nogen særlig Vægt, især da den hos Anisodactylus, naar man
tager de fremmede, især exotiske, Arter med i Betragtning,
er temmelig ubestandig i Omrids, saavel som Hagetanden;
undertiden er den ligesaa dybt indbugtet som hos Diachromus.
Hos Harpalus chilensis Dej., der ifølge sin Fod- og
Mundbygning maa bringes til Anisodactylus, er Tungens
Forrand derimod i Midten uddragen i en skarp Spids, og
Hage-tanden kraftigt udviklet, ligesom hos mange andre
sydamerikanske Anisodactylus-Arter. Ogsaa i Habitus staaer
Diachromus i nært Slægtskab med forskjellige Anisodactyler; A.
heros F. gjentager aldeles dens Farve og Tegning, og det
Meste af dens Fonn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
