Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167’
3. Harpalus griseus Pz.
Danm. EI. 130. 5.
Ved Siden af al ydre Lighed mellem disse to Arter
træder der dog saamange smaa Forskjelligheder frem, naar
man sammenligner større Rækker af aldeles rene, hele og vel
opstillede Stykker, at man ikke vil kunne forvexle dem, naar
man først har deres Billede vel inde. Et skarpt Mærke
mellem dem er det, at. Bugen hos H. ruficornis er næsten
glat langsad Midten, hos II. griseus derimodi ligeligt, jævnt,
og tillige noget grovere, punkteret overalt. Da Forryggens
Midte er glattere hos denne sidste, faaer den tillige et mere
glindsende Udseende. Den er fremdeles i Gjennemsnit kun
halvt saa stor, og endog uden Hensyn dertil langt tinere
bygget i alle sine Dele, hvilket især bliver iøinefaldende,
naar man sammenligner den med meget smaa Stykker af H.
ruficornis. Dens Mellemskinnebeen ere, skjøndt i ringe Grad,
dog tydeligt noget mere buede, og Vingedækkerne ere bagtil
svagere indbugtede. Dens Farve er lysere bruun, Benene
langt blegere , Forryggens Sidekanter altid, Baghjørnerne
næsten altid, gjennemskinnende rødlige.
Ogsaa i Forekomst og Levemaade bestaaer der en
fremtrædende Modsætning imellem dem. H. ruficornis er hos os, som
overalt i Europa, næst H. æneus den almindeligste og mest
udbredte Art i hele Slægten. Den lever paa enhver Slags
Jordbund, i Vaadt og Tørt, og er een af de faa Arter, som
ere hyppige paa Agerjord. Den samler sig undertiden i
millionviis paa Strandbredder, naar frisk Tang er kastet op
af Havet.
H. griseus er derimod indskrænket til Sandegne; den er,
skjøndt temmelig vidt udbredt, især paa Øerne, dog meget
lokal, og samles sjeldent i større Mængde uden paa enkelte
sandede Kyststrækninger, saasom paa Bornholm og Falster,
men flyver da og$.aa stundom i større Antal fra disse ned
paa Havstokken, for at søge Næring i den opkastede Tang.
H. ruficornis flyver ofte omkring i lune Sommernætter,
og lokkes da undertiden ind ad aabentstaaende Vinduer i op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
