Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254’
kun lidet forskjellige i Længde; med Hensyn til deres Tilheftning
kan mærkes, at de naae langt frem, næsten til Tungespidsen, og
at Mellemrummet mellem anden og tredie Straale, forfra regnet, er
kjendeligt storre end mellem de øvrige Straaler. Fire Par temmelig
anseelige Gj æ 11 e b u e r ere tilstede, hvis forreste, noget sabeldannede
Respirationsdeel forener sig med Tilheftningsdelen under en spids
Vinkel. Medens Gjælleapparatets Knogler ere vel udviklede, vise
derimod de bløde Dele eller Gjælletraadene kun ringe Størrelse. Af
tandbærende, imod Mundhulen rettede Knuder har jeg langs den
yderste Gjællebues ydre Rand talt sex, langs den indre fem; paa
den anden Gjællebues ydre Side syv, paa den indre sex, hos den
tredie Gjællebue syv paa begge Sider, og hos den fjerde endelig
sex paa den ydre Side. Brystfinnerne vise ved Udstrækning og
Tilheftningsmaade et høist eiendommeligt Forhold, dog ikke
eiendommeligt for nærværende Art alene, men for Slægten Careproctvs;
de strække sig frem paa Siderne af Hovedet forneden næsten til
Underkjæbens Spidse, have meget større Brede end Længde og vise
Tilnærmelse til Halvmaanefbrm. Straalerne vise kun ubetydelig
Forskjel i Længde og Tykkelse, ere meget tynde, alle enkelte eller
ukløftede og deelte i store Led.1) Sugeskiven, som er anbragt
allerforrest mellem Brystfinnerne nær Underkjæbens Spidse, er saa
lille og saa svagt udviklet, at den neppe synes at kunne tjene
Dyret til Fastheftning; dens Form er temmelig smal eller langstrakt
oval. Tæt bag den fremtræder Gat boret, medens derimod
Afstanden mellem dette og Gatborfinnens Begyndelse udgjør omtrent i
af Fiskens Længde. Rygfinnen begynder omtrent ved Enden af
Totallængdens første Trediedeel, noget foran Gatborfinnen; dens
Straaler ere meget lange og tynde, alle ukløftede (men meget
tydeligt deelte i to let adskillelige Sidedele), de første sytten uden
Led, altsaa et Slags Pigstraaler, de følgende sammensatte af lange
Led, faa i Tallet; de förste Straaler ere, skjøndt ikke korte, dog
de korteste; Længden tiltager omtrent til den femtende.
Gatborfinnen ligner Rygfinnen i de fleste Forhold, men har kun otte
Pigstraaler eller uleddede Straaler.
Indvoldene vare for største Delen udtagne af det undersøgte
Exemplar; dog tilbode Levningerne Stof nok til at adskille
nærværende Art fra Pallas’s. Nyrerne, som tage deres Begyndelse
allerforrest i Bughulen, tæt op til Hjerneskallen, vise sig forst som
to temmelig store, langstrakt - ægdannede, indbyrdes ved et ikke
ringe Mellemrum adskilte Masser, der længere tilbage smelte sam-
*) Pallas’s Angivelse: »radii anteriores sensim breviores et
exi-liores tresque vel quatuor primi exilissimi soluti. cirrorum vel
digitorum instar ante pinnam propendent« passer ikke paa
nærværende Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
