Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271’
findes bag Tænderne paa Mellemkjæbebenene. Tungen langt
tilbage i Munden, lille, liniedannet, i’Enden afskaaren. Næseborene,
af hvilke kun et Par findes, lidt nærmere Oiet end Snudespidsen,
vise sig under Form af temmelig store Hudror; de ere ikke
anbragte paa Pandefladens Grændse, men temmelig langt nede paa
Hovedets Sider omtrent i Linie med den nederste Rand af Øiets
Pupille. Oinene af elliptisk Form, temmelig store; deres
Længde-gjennemsnit indeholdes til 4 Gange i Hovedets Længde; foroven
indtage de en Deel af Pandefladen, saa at Pandens Brede mellem
dem kun er ringe. Gjællelaaget danner bagtil en temmelig
stærkt fremragende , tilspidset Flig. Gjælleaabningerne temmelig
store, forneden kloftede til omtrent i Linie med Øiehulens bageste
Rand. Gjællestraalerne sabeldannede; deres Antal sex. Af de
fire Par Gjællebuer er det inderste paa den indre Side kun frit
i en meget lille Strækning. Forlængelserne paa Gjællebuernes ovre
Flade danne paa de to förste Par to Rækker og ere af en meget
spids, tildeels lidt krummet Form, uden Spor til Tænder (idetmindste
har jeg ingen kunnet opdage); paa de inderste Par Gjællebuer
forsvinde Forlængelserne næsten ganske eller blive til meget smaa og
stumpe Knuder. Bigjællen er meget lille, dybt skjult, liggende
paatværs paa hver Side ved Hjerneskallens bageste Rand, bestaaende
af en halv Snees korte, tykke Traade. Svælgtænderne have
omtrent samme Form som Kjæbetænderne; de danne en meget større
Plade eller ere langt talrigere oven i Munden end nede.
Rygfinnen begynder foran Gjællelaagets bageste Rand
(Spidsen af Gjællelaagets bageste Flig falder omtrent under
Mellemrummet mellem dens anden og tredie Straale) og ophorer lidt foran
Halefinnens Rod, saa at dens sidste Straaler ikke naae denne, naar
de ligge ned langs Ryggen. Hvad der udmærker denne Finne, er,
at dens fem eller sex förste Straaler ere, ligesom hos adskillige
Scomberoider, frie eller kun forsynede med en lille Hudtriangel
bagtil ved Roden; de følgende Straaler, som ere forsynede med
Bindehud paa sædvanlig Maade, voxe pludseligt temmelig stærkt i Længde;
den største Længde opnaae de omtrent mellem 20 og 30; iøvrigt
aftage kun de fire eller fem sidste Straaler ret mærkeligt, men ere
dog meget længere end de förste. Antallet af Straalerne beløber
sig omtrent til 60; de ophøre et Stykke fra Halefinnens Rod , der
er storre end Halens Hoide foran Halefinnen ; Bindehuden fortsætter
sig vel lidt bag sidste Straale, men uden at naae Halefinnens Rod.
Brystfinnerne stemme i Længde omtrent med Hovedet eller
indeholdes omtrent sex Gange i Totallængden; förste Straale er
temmelig kort (den har ikke Finnens halve Længde); anden, tredie og
fjerde tiltage, hvorimod de sex følgende vedligeholde omtrent samme
Hoide; ofte er vel endog den tiende kortere end den niende; ellevte
og tolvte tiltage derimod pludseligt eller danne en Fremragning, der
ligesom deler Finnen i to Dele; de tre eller fire sidste Straaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
