Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273’
synes, talrigere. Ved Portneren ere tre smaa Blindtarme
anbragte, af hvilke den mellemste - forreste synes at staae lidt tilbage
for de to andre i Storrelse. Tarmen er rettet lige bagud, indtil
den omtrent har naaet j af Bughulens Længde, derpaa gjor den
en kort Boining fremad til henimod Mavens bageste Væg, hvor den
atter boier sig, for i lige Retning at fuldfore sit Lob. Den
uregelmæssigt kantede Milt ligger tæt bag Maven. Længden af den
udstrakte Tarmekanal lige fra Spiserorets Indtrædelse i Bughulen er
omtrent lig med den halve Totallængde eller lidt mindre. Hos flere
Hunner har jeg kun fundet een langstrakt, polsedannet Rognsæk,
liggende tæt under Nyremassen langs Bughulens Middellinie og ikke
indtagende Halvdelen af Bughulens Længde. Hos en Han fandt jeg
ligeledes kun een Testikel af smal Baandform.
Om Knoglebygningen i Almindelighed kan siges, at den,
naar Hensyn tages til Fiskens ringe Storrelse, er stærk og vel
udviklet; enkelte Undtagelser udhæves i det Følgende. Mellem
-kjæ bebenet s Mundgren ikke indtagende hele Mundens Overrand,
stærkt tilspidset mod Siderne; Pandegrenen endnu langt kortere, men
tyk. Overkjæbebenene ere ikke ubetydeligt længere end
Mellem-kjæbebenene, af langstrakt og noget tynd Form, dog lidt
aareblad-agtigt udvidet i den bageste Ende. Underkjæbens Grene store,
stærke, høie, med Spor til Slimgruber. Oiebenene ere meget
svagt udviklede, og jeg kan intet nærmere meddele om dem.
For-gjællelaaget kan nærmest kaldes halvmaanedannet, dog
ufuldkomment: den lodrette Green er lang, den bageste lodrette meget
kort, men bred. Gjællelaagsstykket er temmelig lille,
triangulært, af bladagtig Tyndhed og glasagtig Gjennemsigtighed, meget
noie forenet med det ligeledes tynde og gjennemsigtige, men
usædvanligt brede og store Undergjællelaag. der forlænger sig langt bag
Gjællelaagsstykket og danner Gjællelaagets oven omtalte Spids.
Forgjællelaaget langstrakt og smalt eller baanddannet, fortil
lidt aftagende, af solidere Bygning end de to sidst omtalte Knogler,
forsynet med en lang Slimkanal. Hjerneskallen er mellem
Oie-hulerne særdeles smal, baand - eller snordannet; dens bageste Deel
eller den egentlige Hjerneskal danner en forholdsviis lille, men stærk
Kasse af triangulært Omrids med noget hvælvet og temmelig glat
Overflade uden tydeligt Spor til Crista occipitalis.
Rygraden bestaaer af 69 Hvirvler, nemlig 27 Bughvirvler og
42 Halehvirvler; den sidste Halehvirvel viser en temmelig kraftig
Udvikling og fremstiller en triangulær Plade. Ribbenene
fremtræde allerede paa den anden Bughvirvel; de ere meget fine og
tillige meget korte, og kunne saaledes kun i ringe Udstrækning tjene
til Beskyttelse for Bughulen, saameget mere som de have en meget
skraa Stilling forfra bagtil. De op - og nedstigende
Tornefortsættelser af Rygradens Hvirvler ere kun smaa, men de lodrette Fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
