Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285’
ogsaa den sjette, ved en saa ringe Udvikling af Bindehuden, at de
mere eller mindre synes frie. Den storste Hoide opnaae Straalerne
omtrent med den 36te eller 37te, og denne udgjor omtrent
Halvdelen af Kroppens største Hoide; derpaa aftage de gradeviis, dog
saaledes, at Finnens sidste Straaler have en meget betydeligere
Hoide end de förste; Bindehuden er meget tynd, glasklar, uden
Pletter, hvad ligeledes hos Brystfinnerne er Tilfældet.
Bugfinnerne, jsom findes anbragte tæt sammen paa Bugfiaden omtrent i
Linie med Brystfinnernes Rod eller lidt foran disse, have en
langstrakt, smal, noget tilspidset Form, uden dog at være traadagtige;
deres Længde indeholdes næsten 22 Gange i Totallængden, og de
naae ikke ganske Brystfinnernes halve Længde (ligesaa lidt som
den halve Længde af Halefinnen); de dannes af tre Straaler, en
Pigstraale og to længere blode Straaler, som ere dybt kloftede.
Paa Grund af denne dybe Kloftning lige til Roden kan man let
forledes til at antage fire leddede Straaler istedetfor to, men den
anatomiske Undersøgelse giver ikke en saadan Antagelse Medhold.
Gatborets Afstand fra Snudespidsen udgjor lidt mere end J af
Totallængden; det er temmelig stort, og dets bageste Rand udsender
en lille Hududvikling, som dog ikke er papilagtig, men snarere
pladeagtig; derimod viser den tæt bag Gatboret fremtrædende,
temmelig store Generationsaabning, paa hver Side en lille spids
Papille. Gatborfinnens Længdestrækning udgjor lidt mere end
den halve Totallængde, og den forholder sig til Halefinnen omtrent
ligesom Rygfinnen, men deri er den meget forskjellig fra Rygfinnen,
at kun dens förste Straale er en Pigstraale, alle de ovrige (50)
derimod blode; Straalerne ere i det Hele taget, længere end [-R}g-finnens;-] {+R}g-
finnens;+} de have vel Spidserne kloftede, dog kun i ringe Grad;
Bindehuden meget tynd og klar. Hale finnen, som er lidt
længere end Brystfinnerne og ikke fuldt indeholdes ti Gange i
Total-længden, udmærker sig ved en langstrakt og stærkt tilspidset
Form; Straalernes Antal udgjor 20 > de smaa paa Siderne
medregnede ; de ere tynde, meget tydeligt leddede, men kun svagt kloftede,
og deres stærke Væxt eller Tiltagen i Længde fra Siderne mod
Midten betinge Finnens stærke Tilspidsning. Sidelinie findes vel
ligesaa lidt som hos Gruppens ovrige Arter, men Adskillelsen mellem
Sidemusklernes øverste og nederste Parti er meget tydeligt angivet
med en horizontal Fure i hele Længden fra Brystfinnernes Rod.
Hvad Skælbeklædningen angaaer, da har jeg fundet Forholdet
saaledes: Snuden og Issen lige til Nakkens bageste Rand ere nogne,
Kinderne derimod næsten til Øiehulens forreste Rand forsynede med
smaa, sidelagte, tildeels endog noget spredte eller fra hverandre
fjernede Skæl; Underfladen af Hovedet nogen. Kroppens Skæl paa
Nakken og den forreste Deel af Rygfladen ere ikke alene meget
smaa, men ogsaa i temmelig Grad spredte; længere tilbage og ned
ad Siderne blive de efterhaanden storre og rykke nærmere sammen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
