Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Areal af 150 □ Mile, og der gives vel neppe nogen Elv paa
dem, som samler Afløbet fra 50 □ Mile; den største mig
bekjendte Elv kan antages at have et Opland af høist 32 □
Mile; men i Almindelighed forstaaer man i Grønland ved en
stor Elv en saadan, som har et Opland paa 1 til 2 □ Mile,
og ved en blot noget mere udvidet Undersøgelse af Kysten
end den, der allerede er foretaget, vilde man snart kunne
tælle de Elve, der kunde være større.
Anderledes derimod forholder det sig med det samlede
Fastland af Grønland, som ligeledes har sit Afløb til de
vestlige Have. Efter hvad der nys er anført, kunde det anslaaes
til over 8000 □ Mile. Dette saa langt betydeligere Areal
kan kun have Afløb til Bunden af de større Fjorde og
Bugter, der skære ind i Landet. Forudsat, at det aarlige
Nedslag paa dette Indland var det samme som paa Yderlandet,
og at ikke en betydelig Deel deraf aarlig forblev uoptøet og
-opdyngede sig i det Indre, kunde man jo vente, her at træffe
Elve, der vare 50 til 100 Gange saa store som de største
paa Yderlandet. Dette er imidlertid langtfra Tilfældet. De
fleste af disse dybere Fjorde modtage slet ingen Elve fra
Indlandet, eftersom nemlig Isen, der bedækker dette, gaaer
heelt ned i selve Fjorden, og saaledes ganske skjuler
Landet, hvorover Elvene skulde lobe; og ovenpaa Isens
takkede og revnede Overflade ere ingen Floder tænkelige. De
øvrige Fjorde, som ikke saaledes berøres af Indlandets Iis,
findes især mellem 65 og 68° N. B., og ere kun temmelig
lidet kjendte af Europæerne, hvorimod de saameget desto
hyppigere ere blevne bereiste af Grønlænderne, som især paa
dette Strøg drive Rensjagt. Man veed ogsaa af deres
Beretninger, at der lindes flere Elve, som alle have deres
Kilder fra Indlandsisen, og som kunne kaldes store, i Lighed
med de større, som findes paa Yderlandet, og som kunne
svare til Indvaanernes Begreb om en stor Elv; men der er
Intet, som tyder paa, at de skulde være mange Gange større
end disse, eller svare til endog ganske almindelige Floder i
andre Landre; i det Høieste kunne de, ligesom ogsaa en
enkelt af Halvøernes Elve, paa korte Strækninger benyttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>