Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
følgelig meget Hunnens Flugt, men da Hunnen i Rugetiden
fødes af Hannen, kan Fældningen ikke foraarsage den nogen
Ulempe. Hannen, der skal skaffe Føden, og som fodrer sin
Hun saa vel, at denne bliver fed under Rugningen, har jeg
i Rugetiden stedse truffet med fuld og smuk Fjerklædning.
Jeg veed ikke, om det tidligere er bemærket, at begge Fugle,
men dog især Hannen, for hver Fældning tabe Tverbaandene
over Halen mere og mere, saa der stundom næsten ikke
bliver Spor tilbage af dem. Den unge Fugl (med rødguul
Bundfarve paa Underkroppen) har jeg fundet med to til tre
Æg, dog oftest kun to; den gamle Fugl med to til fire, og
oftest det sidste Antal. Den 26de April 1858 fandt jeg i
en ung (rødguul) Fugls Rede kun eet Æg. Da
Farveforandringen allerede foregaaer i andet Aar, var det altsaa
Fuglens første Æg. Det er kun omtrent halvt saa stort som et
almindeligt Æg og svarer altsaa til et Hønekeæg. I det Hele
taget ere Hønsehøgens Æg fra Vendsyssel betydeligt større
end dem, jeg har seet fra Tydskland. Som bekjendt er
Farven blaalig hvid uden Tegning. Dog findes denne ikke saa
meget sjeldent. Enkelte smaa mørkebrune Pletter kan man
oftere iagttage, og jeg har et Æg med mange lysebrune
Snirkler paa den butte Ende, samt to med rode Pletter, der have
en flygtig Lighed med svagt tegnede Musevaageæg. Stundom
viser der sig stærkere blaae Skalpletter, og stundom findes
Æg, der ere heelt rustgule.
Spurvehøgen (Falco Nisus) forekommer hyppigt paa
Trækket og ikke sjeldent ynglende. Dens Foraarstræk har jeg
havt rig Leilighed til nøiere at iagttage i Birkelse Have,
hvor den ofte overnatter, og især i fugtigt Veir, eller efter
en Regn, er let at komme paa Skud, fordi dens Fjer
gjennem-blodes, og den da ikke gjerne vil flyve (ogsaa Hønsehøgen
flyver nødigt og tungt efter en stærk eller langvarig Regn).
Trækket varer hele April og Mai Maaned; ikke sjelden
kommer der Hunner endnu ind i Juni Maaned; rimeligviis er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
