Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Rørormenes Skaller udmærke sig altid ved
Tilstedeværelsen af en Analaabning, medens Ormesnekkerne stedse
ere forsynede med en Fosterskal, og altsaa lukkede; men da
Fosterskallen kun sjelden findes bevaret, bliver dette Forhold
kun af ringe praktisk Nytte ved Adskillelsen.
Arterne af Slægten Ditrypa vare længe sammenblandede
med Bloddyrslægten Dentalium, der ligeledes har en
Analaabning; men førstnævnte Slægt adskilles derved, at
Mundingen er noget sammensnøret.
I Almindelighed bestaaer Rørormenes Skal af en mat
kridtagtig Masse, der indvendig aldrig viser det glatte
glind-sende Lag, som altid findes i Ormesnekkerne; hos nogle
Arter er Skallen derimod dannet af en calcedonagtig, halv
gjennemsigtig Masse, saasom hos Placostegus tridentatus J.
C. Fabr., Placost. crystallinus Sassi, Ditrypa subulata Desh.
og adskillige Arter af Spirorbis: et Forhold, jeg blandt
Ver-meterne kun har iagttaget hos et ungt Exemplar af
Si-phonium gæderopi M. fra Middelhavet.
Skulpturen er i Almindelighed temmelig afvigende fra
Vermeternes. De tætstillede og meget regelmæssige ophøiede
Længdelinier, der som oftest findes hos disse, ere hos
Rørormene meget utydelige. Imidlertid sees hos flere Arter af
Spirorbis en Skulptur, der neppe kan adskilles fra Vermeternes:
saaledes hos Sp. granulatus, sammenholdt med Verm. varians
d’Orb. Hos en Mængde Rororme findes nogle mindre Kjøle
paa Siderne af Skallen og en skarp Rygkjøl, som undertiden
fortil over Mundingen løber ud i en Tand eller et Horn: et
Forhold , der blandt Vermeterne kun træffes hos enkelte
Arter af Slægten Siphonium.
Tilvæxtstriberne ere næsten ganske som hos Vermeterne;
paa tresidede Skaller danne de en meget spids fremadvendt
Vinkel paa Rygkjølen.
Farverne ere altid forskjellige fra Vermeternes ved en
livligere og blødere Tone. Den sorte og især den brune
Farve, der er saa almindelig blandt Vermeterne, findes ikke
hos Serpuliderne. Meget fremtrædende farvede Længdebaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
